War Horse anmeldelse

< Forrige		Næste >

Michael Morpurgo's bog War Horse har været en stor succes både som bog og teater, og nu er tiden så kommet det store lærred. Og hvem er bedre end Steven Spielberg, til at lave en stor stilsikker produktion om en mand og en hest der må grueligt meget igennem, i en verden der er i krig.

Det er svært, at forestille sig en der skulle kunne gøre det bedre, og War Horse er da også lige præcis som man kunne forvente det af en Hollywood-udgave af en populær børnebog, krydret med en smule (meget lille smule) barsk realisme.

De skulle så gruelig meget igennem

War Horse er en rigtig solstrålehistorie, der tager starter helt fra begyndelsen med at man ser en lille hest bliver født. Alberts (Jeremy Irvine) far Ted(Peter Mullan) køber hesten alt for dyrt på en auktion, og er tæt på at måtte gå fra hus og hjem på grund af hesten. Egentlig skulle han have købt en fuldblods arbejdshest, men han bliver forblændet af hestens smukke ydre og vil trodse byens rigmand. Det betyder også, at de nu mangler en arbejdshest til at pløje marken, så de kan betale huslejen.

Albert overbeviser faderen om, at han kan træne hesten så den kan bruges, og med Hollywood blod, sved og tårer lykkedes det for ham til stor jubel for hele byen. Alt ånder fryd og gammen, men så bryder krigen ud (1. verdenskrig), høsten fejler og Ted er tvunget til at sælge hesten til den britiske hær, for at kunne betale regningerne.

Horse POV

Fra Albert og hans elskede hest Joey skilles, udspiller handlingen sig fra hestens synspunkt. Man følger hvordan Joey startede på de allierede side, men kommer over til tysken da hans midlertidige ejer falder i kamp. Han kommer så tilen fransk pige og hendes bedstefar, og herefter til de onde tyskere. Her bliver han naturligvis misbrugt som arbejdshest, hvor han skal trække store kanoner. Undervejs på den fantastiske rejse, er der ikke nogen der ikke mere eller mindre forelsker sig i det smukke dyr. Først er det den britiske kaptajn, så er det en ung tysk soldat, så den franske lille pige, så endnu en tysk soldat (spillet af Nicolas Bro) osv. Og pludselig dukker en gamle spøgelser fra fortiden også op.

De dårlige accenters holdeplads

Som så ofte før i Hollywood regi, så snakker alle engelsk. Englænderne taler ikke overraskende engelsk, det samme gør tyskerne med en yderst tvivlsom accent, og når minsandten om franskmændene ikke gør det samme. Alligevel bliver diverse tyske ordrer råbt på tysk, hvilket får det hele til at virke endnu mere tåbeligt. Den eneste der ikke snakker engelsk i filmen er hesten, hvilket ellers havde været prikken over i'et. Det er en skam, at Spielberg ikke tør lade de medvirkende tale deres pågældende sprog, hvilket alt andet lige havde givet filmen en anelse autencitet.

Et sikkert familieeventyr

Hvis man ser bort fra en enkel dobbeltlikvidering, er der ikke noget overraskende i War Horse eller opsigtsvækkende i filmen generelr. Den dufter sødt af Steven Spielberg fra start til slut, og musikken er da også leveret af hans faste samarbejdsmakker John Williams. Det er storladent, det er æstetisk smukt, det er skarpt filmet, og så er det dræbende forudsigeligt og endnu mere politisk korrekt.

War Horse er bestemt ikke nogen dårlig film, men lige så bestemt som det er ikke er en dårlig film, lige så bestemt er det heller ikke nogen fremragende film, dertil er der for mange mangler og banaliteter. Den har sine øjeblikket, og på mange punkter er det Spielberg og Hollywood når de er bedst, men samtidig er det også Spielberg og Hollywood når de er værst.