J. Edgar anmeldelse

< Forrige		Næste >

J.Edgar I løbet af de sidste 10 år har Clint Eastwood instrueret en lille håndfuld ganske fremragende film. Det er dog også blevet til et par stykker, der bedst kan betegnes som middelmådige. Selvom J. Edgar måske ikke er i den tunge af den middelmådige ende, er den også et godt stykke fra den absolutte top.

Som titlen antyder det, så handler J. Edgar om den notoriske FBI leder J. Edgar Hoover, der I 1920 var med til at starte F.B.I og siden nærmest enehændigt byggede det op til et af verdens mest avanceret efterretningstjenester. Den slags sker naturligvis ikke af sig selv, og det sker ikke uden at skabe fjender.

En enorm personlighed

J. Edgar er et portræt af manden bag FBI, og ikke mindst et kig bag facaden på den hårde John Edgar Hoover, hvor moderkærlighed, spirrende og skjult homoseksualitet, usikkerhed og taleproblemer er en del af Hoovers hverdag, samtidig med at han er en af USA’s mest magtfulde og berygtede mænd.

En af Hoovers helt store mærkesager var, at han fik indført kategorisering af forbrydere, kriminologi og var om nogen manden der fik indført fingeraftryksystemet i USA. Mange af Hoovers tiltag har været med til at gøre landet til et sikrere sted, men hans metoder og lemfædige syn på loven og rettighederne var heller ikke uden konsekvenser.

J. Edgar Hoover har haft en enorm betydning for den USA, og han sad som den øverste chef under 8 præsidenter. Det er derfor naturligvis også umuligt at lave en film, der ikke er overfladisk. Dustin Lance Black, der har skrevet filmen har nærmest lavet en opsamling over Hoovers liv, hvor der er lidt fingeraftryk, lidt overvågning, lidt Lindbergh, lidt kærlighed og lidt homoseksualitet. Det hele bliver lidt flyvsk, og derfor bliver det heller aldrig rigtig medrivende. Selvom den tydeligt fremstiller Hoover skeptisk overfor hans mildest talt tvivlsomme metoder, går den dog aldrig rigtig i kødet og bliver ikke så kritisk som man nok kunne have forventet. Der bliver nærmest lagt låg på, at han var åbenlyst racist til fordel for, at han var en følsom mand.

Problemet med biografier

Leonardo DiCaprio spiller rollen som J. Edgar, og det gør han til perfektion. Over de sidste mange år er DiCaprio nærmest blevet bedre fra hver film han medvirker i. Han er eminent i rollen, men det er dog ikke helt uden komplikationer.

Ofte når store skuespillere skal spille roller som store personligheder, har de til tider en tendens til at forsøge at komme til at ligne deres “ofre” så meget, at skuespillet kommer I anden række. Hvis man har set filmklip med J. Edgar Hoover, vil det ikke være svært, at genkende ham I DiCaprio’s præstation. Det er dog især I den unge udgave af DiCaprio brillerer, I den lidt oversminkede og let overvægtige udgave mister præstationen en smule af sin kraft. Det ændre dog ikke ved at han er helt sublime i rollen, og det er da I den grad også ham der bærer filmen frem. Hoover var en ekstrem stor personlighed, og det skal der en stor skuespiller til – og det er Leonardo DiCaprio.