Film anmeldelser

Med sin film Forbudt Kærlighed tager instruktøren Maryam Keshavarz os med ind i en verden, der ligger langt fra den vestlige kultur, som vi kender så godt. En overvåget verden, hvor kvinderne er undertrykte, Sex and the City er forbudt og loven er defineret af religionsfanatikere.

Det er historien om den unge kvinde Atafeh, der sammen med sin bedste veninde Shireen prøver grænser af og udforsker deres spirende seksualitet, som så mange andre unge gør det. Men det er ikke nemt, når man bor i et land som Iran, hvor kvinders udskejelser koster dyrt for familien – både i form af penge og i form af familiens ære.

Atafeh kommer fra et forholdsvis moderne, iransk hjem, hvor faren har været i San Francisco og studere som ung. Men tingene ændrer sig pludselig, da hendes ældre bror Mehran kommer hjem fra et afvænningsophold, hvor han er blevet behandlet for sit stofmisbrug. Han bliver modtaget som den fortabte søn, og har lagt sit tidligere liv bag sig. Han allierer sig med det hemmelige politi, hvis opgave er at slå hårdt ned på et hvert tiltag til vestligt fordærv.

Stemningen i familien ændrer sig, og Atafeh har svært ved at forholde sig til sin brors nye identitet, ligeså vel som han har store problemer med hendes og Shireens vildfarende livsstil. Det bliver hans personlige projekt at redde pigerne, men det er slet ikke sikkert, at de vil reddes.

Det er tydeligt at se, at Maryam Keshavarz har baseret filmen på sine egne personlige erfaringer. Hun har selv levet et liv med en fod i hver lejr. Hun har studeret i New York, men tilbragt sine somre i Iran. På den måde formår hun at fortælle historien både udefra og indefra på samme tid. Det fungerer fantastisk, da denne splittelse overføres fra hovedpersonerne til biografpublikummet, og som seer mærker man en medfølelse og indlevelse, der er sjælden i film.

Dette tager skuespillerne også en stor del af æren for. Karaktererne er gennemførte og alsidige, og følelserne er på samme tid både uden på tøjet og underspillede og undertrykte. Familien og karakterernes indbyrdes forhold er troværdige og hjerteskærende, og man kan mærke dem hele vejen igennem.

En ting jeg dog savnede lidt var at blive taget en smule mere i hånden i filmens første halvdel. Handlingen her springer en lille smule, og der er mange små, meget korte scener, hvor det er lidt uklart, hvad der sker, hvor det sker og hvornår i forhold til scenen inden.

Når det så er sagt, så er Forbudt Kærlighed en fremragende film, der giver os et sjældent indblik i et samfund, der lever efter nogle spilleregler, der er svære at forstå. Man bliver fanget fra starten, og filmen bliver ikke mindre fængende hen ad vejen. Tværtimod. Historien bliver ved med at udfolde sig, og tager op til flere gange en drejning, som man måske ikke havde forventet.

Jeg sad på kanten af mit sæde hele vejen igennem og glædede mig til at se, hvad der ville ske som det næste. Det er en film, jeg stadig tænker på flere uger efter. Det er ikke en film, man ser, men en film man oplever, og jeg vil råde andre til at tage ind og opleve den også.

Tweet