
For tæt på præcis to år siden havde Guy Richies
Sherlock Holmes premiere. Filmen blev en kæmpe success og endte med at indspille mere end 500 millioner dollars på verdensplan. Nu skal Ritche så forsøge at følge op på succesen.
Den første films kommercielle success har også betydet, at der er blevet skruet gevaldigt op for budgettet, der lyder på omkring 125 millioner dollars. Med en voldsom stigning I antallet af eksplosioner og storslået sceneri, har filmen desværre også mistet lidt af den charme den første film havde. Det er dog stadig helt igennem solidt håndværk, og det er hæsblæsende fra start til slut.
Nummer 1 gange 2
I Sherlock Holmes: Skyggespillet kommer Sherlock Holmes (Robert Downey Jr) og hans trofaste makker Dr. Watson (Jude Law) op mod deres hidtil farligste modstander, Professor Moriarty (Jared Harris), der har en dyster plan, med alvorlige globale følger, hvis det ikke lykkedes for vores helte at stoppe ham.
Det bliver en dyst mellem de to alphahanner, der begge er nummer et på deres felter, og begge har et voldsomt behov for at vise, de er den klogeste og mest forudseende. Moriarty skyer absolut ingen midler for at få hvad han er ude efter. Det betyder også, at han går efter alt hvad Sherlock Holmes og Dr. Watson har kært, og på alle måder bruger beskidte tricks.
Mere tosset end nogensinde
Filmen fremstiller ligesom den første gjorde det, Sherlock Holmes som en voldsom excentriker der ikke nødvendigvis er på same niveau som andre andre mennesker, og det er naturligvis også det, der gør ham bade gal og genial. I Skyggetspillet kommer dette i den grad til udtryk, og han fremstår mere tosset end tidligere. Langt hen ad vejen er det underholdende og morsomt, men til tider kunne man også ønske der var skruet en anelse ned for galskaben og en anelse mere op for følelserne. Downey Jr. er en fremragende skuespiller, men det er en anelse begrænset, hvor meget han får lov til at vise det.
Hidsig kameraføring og klipning
Ligesom i 2009 filmen, har Guy Ritchie virkelig også eksperimenteret med kameraføringen, vinklerne og klipningen. Holmes’ små flashforwards er endnu mere detaljeret denne gang, og generelt er de actionfyldte sekvenser blevet finpudset og poleret en anelse, så de ser endnu mere lækre ud, og der er skruet for detaljeringen.
På special effects siden er der ikke en finger at sætte på filmen, der lever op til alle forventninger, der er til en moderne actionfilm. Den er flot lavet, den er velspillet og den er spændende. Alligevel er den ikke helt så fængende som den første film. Det er svært at sige hvad det er, måske er det fordi historien simpelt hen bliver for stor og voldsom til at man har en fornemmelse af den. Globale konspirationer, verdensherredømmet og verdenskrige er bare ikke noget man typisk forbinder med Sherlock Holmes – måske der skulle være skruet en anelse ned. Men når det er sagt, så opfylder den sit formål, at levere glimrende underholdning i et par timer.
