Den Sidste Rejse anmeldelse

< Forrige		Næste >

Når man tænker på Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard, er det første der falder en ind sikkert Jydekompagniet og diverse reklamer for drikkevarer og flydende fedtstof. Den Sidste Rejse er meget langt fra dette, selvom der også er blevet plads til en god portion selvironi om netop deres fortid.

Den Sidste Rejse byder på en rutsjebane tur, af en så bizar karakter, som man sjældent har set i dansk film, i hvert fald ikke i den slags der har nået biograferne, og det er ikke overraskende både på godt og på ondt. For selvom mange af episoderne i filmen er ganske underholdende, så bliver det til tider også så bizart, at man sidder med en fornemmelse af, at det er lavet, bare for at se om de kunne slippe af sted med det.

Based on a true story

Filmen tager udgangspunkt i det lange samarbejde mellem de to folkelige komikere. Et samarbejder der har budt på en masse liveoptrædener, film, tv og reklamer. Men her stopper realiteterne også og fiktionen får lov til at blomstre. Meget kort sagt så handler filmen om, at Jacob dør i en bilulykke efter de har været ude og optræde.

Finn der aldrig har prøvet at være alene, falder fuldstændig fra hinanden og får et massivt alkohol og pillemisbrug. Det bliver ikke bedre af, at han begynder at se Jacob for sig, og begynder at jagte uvidende folk, der ligner hans gamle ven.

Genforeningen

En dag ser Finn, en mand der er ved at røve en bank og er overbevist om, at det er Jacob og antaster ham midt i røveriet hvilket resulterer i, at han bliver skudt. Men smerten overdøves hurtigt af glæde ved at han finder ud af, at det denne gang rent faktisk er Jacob, og at han slet ikke var død.

Han iscenesatte sin død, så han kunne slippe væk fra det hele. Han er flyttet til Sverige, hvor han har startet en bedemandsforretning med navnet Den Sidste Rejse. Jacob er glad for at se Finn, men vil ikke have ham boende, da han prøver at ligge den del af livet bag sig. Det ender dog alligevel med, at han flytter ind hos Jacob og de nærmest bor som et ægtepar. Desuden får Finn et indblik i hvad Jacob laver, udover at lave bankrøverier og rive en bedemandsforretning. Uden at afsløre for meget, så kan det godt siges at det også handler om døde mennesker.

Morbid, bizar og underholdende

Den sidste Rejse, vakler mellem at være gal eller genial. Det hele er simpelt hen så langt ude, at man ikke helt ved om man skal grine eller græde. Desværre, formår den hverken at være helt gal eller helt genial. Det minder lidt om et projekt hvor de to komikere sammen med Lasse Spang Olsen har skulle undersøge hvor meget de kunne slippe af sted med.

Filmen er både skrevet, instrueret og klippet af den tidligere stuntmand Lasse Spang Olsen. Instruktionen fejler ikke noget, og klipningen er også hvad man kan forvente af den slags film. Når det kommet til manuskriptet, så er det straks værre. Olsen er stuntmand, og selvom han har et godt flair for humor og ikke mindst den sorte af slagsen, så bliver han nok aldrig den helt store manuskriptforfatter.

Der er mange punchlines og oneliners i filmen, men mange af dem virker meget søgte. Der er derfor en del sjove små sætninger, men den sammenhængende humor og røde tråd skal man lede længe efter. Med den ironiske distance, der er lagt for dagen kunne Den Sidste Rejse have været en sjov film med et bedre manuskript, i stedet ender den med at være et stykke meget let fordøjeligt underholdning, der trods bizarre indfald som Finn der saver mennesker over med motorskov og pisser op af en informationsstander i City 2, aldrig rigtig finder sit ståsted. Som nævnt vakler den mellem at være gal og genial, men manglende fokus gør, at den lander et sted midt imellem og det samme gør karakteren.