| < Forrige | Næste > |
|---|
Efter at have været udstationeret i Irak og Afghanistan vender Miller (Toby Kebbell) hjem til den fattige og mest belastede del af London hvor han bor. Han gjorde en god figur i sin tid i hæren, hvilket ikke er gået ubemærket hen.
Der er nemlig mange, der kan bruges en mand med hans kvaliteter. Ikke mindst den lokale bandeleder og narkohandler, der forsøger at hverve Miller, til at træne sine de unge spirende bandemedlemmer. Miller har dog stadig sin sunde fornuft, og takker naturligvis nej til tilbuddet.
Gennem sin bedste ven og tidligere soldaterkammerat Danny (Tom Brooke), kommer han i kontakt med Chris Turner (Tony Curran), der sammen med den hemmelighedsfulde Gerry (Brian Cox), angiveligt arbejder for indenrigsministeriet, og forsøger at optrævle et terrornetværk. Miller bliver hurtigt en vigtig brik, da han med sin militærerfaring, formår at komme steder hvor andre før ham har fejlet.
Som situationen eskalerer bliver jorden omkring Miller varmere og varmere, og det hjælper ikke, at folkene omkring ham ikke alle er, hvad de udgiver sig for.
Gammelt vin på nye flasker
Der er ikke meget nyt under solen i The Veteran, hvilket også næsten er givet på forhånd ud fra den yderst klichefyldte titel på filmen. Historien om byens hjemvendte soldat, der bruger sin tilegnede erfaring til at rydde op i byen, og gå efter de velkendte udskud er set mange gange før. Og selvom det bliver blandet med en smule lommefilosofi om hvorfor der overhovedet er krig i Afghanistan, så er der ikke meget nyt over denne film.
Det betyder dog ikke, at den ikke har noget at byde på. For selvom der er tale om en billig produktion, så er den effektiv og ganske glimrende lavet, ikke mindst i kamp- og actionscener der er blandt de mest realistiske i lang tid.
The Veteran er måske ikke en film man skal skynde sig ud og købe på blu-ray, men i de kolde og mørke måneder vi går ind til kan den sagtens tåle at blive set en regnfuld eftermiddag. Matthew Hope der både har skrevet og instrueret filmen har måske ikke opfundet den dybe tallerken med The Veteran, men han bruger den dog på den rigtige måde.

NYHEDSBREV










