| < Forrige | Næste > |
|---|
Filmen Penny Dreadful er instrueret og skrevet af Richard Brandes, der primært er kendt for at lave lavbudget gysere, og Penny Dreadful er ingen undtagelse. De to kvindelige hovedroller spilles af Rachel Miner og Mimi Rogers der begge har en lang række tv-serier og små roller i film bag sig. Alt i alt har denne film alt hvad der skal til for at skabe en gyser der ikke koster det store at producere, men mest er lavet for at spille sig selv ind, og ikke for at give det store overskud.
Penny Dreadful er en uafhængig gyserfilm, der står altså ikke nogen store selskaber bag den, til gengæld blev den vist på festivallen "8 Films to Die For"
Som undskyldning tilbyder de at kører ham hvor han nu skal hen, det viser sig naturligvis at han skal hen til et meget øde sted, og under hele turen er han tavs som graven. Han skal sættes af ved en lejr, der ellers er lukket da det er udenfor sæsonen. Da de har sat ham af og køre videre kommer de ikke langt før de finder ud af at de har et fladt dæk. Orianna går ud for at finde et sted hvor der er dækning på hendes mobil så hun kan ringe efter hjælp, men så let slipper de ikke. Og Blafferen er ikke bare tavs som graven, han er også meget opsat på at få de to kvinder i en grav.
Penny går ud og leder efter Orianna, men i stedet finder hun blafferen, og en ubehagelig overraskelse venter hende.
Meget af filmen foregår i og omkring bilen, hvilket leder tankerne hen på Gregory Jacobs Wind Chill fra 2007.
Alle de kendte gyser klicheer er brugt i filmen, alle skuespillerne opfører sig præcis som man kan forvente, og overraskelserne udebliver desværre ofte. Gyserfilm skal ses som gyserfilm, hvis man begynder at veje filmen op mod Godfather eller Gøgereden, er det klart man bliver skuffet.
På den måde virker filmen på de fleste punkter, dog er det ikke alle skuespillerne der yder en specielt god indsats. Rachel Miner der spiller Penny gør egentlig en rimelig god figur, men som så meget andet i filmen bærer resten af castet præg af at produktionsbudgettet til denne film ikke var højt. Man er dog nødt til at give filmen kredit for at bruge de få virkemidler den nu engang har ganske fornuftigt.
Som film eller generelt bare som gyser, burde denne film ikke havne på mere end 3 stjerner, men som i lavbudget film med begrænsede muligheder, er Penny et fint gys. Film kommer altid an på beskuernen og den optik man ser filmen med, den dag undertegnede så denne film, var optikken fra start rettet ind mod gys for en billig penge, og dermed ingen skuffelse, derfor får den også en halv mere med på vejen.
Filmen udkommer d. 2 december 2008

Køb Penny Dreadful på DVD for kun 99 kr
Trailer
NYHEDSBREV










