Hobo with a Shotgun anmeldelse

< Forrige		Næste >

Hobo with a Shotgun Da Quentin Tarantino og Robert Rodriguez lavede deres to Grindhouse film Planet Terror og Death Proof, lancerede de en konkurrence for at promovere filmene. Konkurrencen gik ud på, at lave den bedste fiktive trailer til en film i samme genre, og det er der kommet denne film ud af.

For mange vil denne historie lyde bekendt, men blive sat i forbindelse med Machete. Den er nemlig kommet i stand på præcis samme måde, men den film der rent faktisk vandt konkurrencen var ikke Machete med derimod Hobo with a Shotgun.

Grindhouse af begyndere

Filmen er skrevet af John Davies, mens Jason Eisener har instrueret den. Begge er uskrevet kapitler for langt de fleste, med deres kærlighed til genren skinner dybt igennem i hele filmen. For der er i den grad tale om en genrefilm, og hvis man ikke synes grindhouse genren med tvivlsom humor og litervis af teaterblod er fed, så vil man nok heller blive henrykt over denne film.

Hvis man derimod er til genren, der godt kan betegnes som lidt speciel, vil filmen uden tvivl gå direkte i hjertet. For filmen er alt hvad Grindhouse og Death Proof prøvede på, men hvor de fejlede lidt. For Hobo With a Shotgun har haft et meget begrænset budget og det kan ses, den er ikke så kommercialiseret og "Hollywood" som Tarantino og Rodriguez filmene, den er det rene grindhouse og vigilante som man kender fra 70'erne på godt og ondt.

Revenge exploitation

Handlingen kan beskrives med relativ få ord. Hobo with a Shotgun handler om en hjemløs mand (Rutger Hauer) der kommer til en unavngiven by. I byen er der ingen lov og orden, og alt styres af The Drake (Brian Downey) og hans to meget utiltalende sønner Ivan (Nick Bateman) og Slick (Gregory Smith). De dræber alt og alle for sjov og underholdningen skyld. Byens borger bliver udsat for vold og tortur og lever i konstant frygt.

Til at begynde med vender den hjemløse den anden kind til, og blander sig ikke. Indtil Slick skal til at dræbe den prosituerede Abby (Molly Dinsworth), her griber han ind og redder hende, hvilket dog også kaster ham ind i en åben krig med bøde Drake, sønnerne, byens korrupte politi og generelt alle de ikke opfører sig pænt. Det bliver det en massiv udrydning i byens afskum, der bliver dræbt med hans shotgun, som coveret til filmen skriver "Delivering Justice - one shell at a time".

Gal eller genial?

Når man går i gang med filmen er det svært ikke at komme til at grine lidt nervøst af filmens bizarre stemning, de underlige replikker og den usandsynlig store mængde blod. Det virker tåbeligt og tosset, men som filmen skrider frem bliver det mere og mere naturligt, og den falder perfekt ind i den genre den hylder. For Hobo with a Shotgun ER en genrefilm, den skal ses om en hyldest og ikke som et moderne mesterværk.

På de præmisser den er bygget på, fungerer den helt igennem glimrende. Hvorvidt den genre så stadig har sin berettigelse er en helt anden sag. Alt volden og blodet er dog så overdrevet, at det på ingen måde bliver virkelighedstro, derfor er den heller ubehagelig som så mange andre voldsporno film.