| < Forrige | Næste > |
|---|
Der er lavet mange forsøg på epidemi katastrofe film. Antallet af nogen vellykket af slagsen er desværre meget lavt. Hvor film som eksempelvis Wolfgang Petersens Outbreak har haft travlt med at trække Hollywood effekterne ned over handlingen, er der i Contagion skåret meget mere ind til benet.
Contagion fungerer som en skarpt skåret thriller, og på det plan fungerer den nærmest upåklageligt. Den er alt andet end hæsblæsende, og bevæger sig i et helt eget tempo. Der er ikke noget ur, der tæller ned til verdens undergang. Der er ikke nogen vild jagt på en lille firbenet smittebærer, selvom kilden naturlig skal findes. Samtidig har Soderberg samlet et hold af prominente skuespillere, men sørget for at ingen af dem stjæler billedet, eller for alvor skiller sig ud.
Udbruddet
Filmen starter med at man ser en kvinde (Gwyneth Paltrow) sidde i en lufthavn og snakke i telefon. Hun hoster en smule, og allerede der ved man naturligvis, at den er gal. De efterfølgende minutter viser, hvordan hun er i kontakt med en masse forskellige mennesker, der er på vej i mange forskellige steder i verden. Hun tager hjem til sin mand Mitch (Matt Damon), men få dage senere er hun død. Mitch er forfærdet over konens død, og det hjælper ikke, at ingen tilsyneladende kan fortælle ham hvad der slog henne ihjel.
Det viser sig dog hurtigt, at hun langt fra er den eneste der er død af ukendte årsager. Der bliver sporet dødsfald i Hong Kong, Tokyo, Chigaco, Minneapolis og flere andre steder. Det sætter de store sikkerhedsorganisationer WHO, CDC og en lang række epidemiologer i højeste beredskab.
På CDC (Centers for Desease Control) forsøger Dr. Cheeves (Laurence Fishburne) at holde styr på situationen, og sender den unge læge Erin (Kate Winslet) i felten. Mens CDC sender Erin af sted, skal WHO lægen Leonora (Marrion Cotillard) en tur til Hong Kong) for at finde smittekilden, for at kunne finde en vaccine. Alt imens dør der flere og flere mennesker af pandemien, der smitter millioner af mennesker.
Hvad nu hvis?
Filmen er et rimelig typisk eksempel på en hvad-nu-hvis film, hvor det store spørgsmål bliver behandlet. Hvad nu hvis jorden blev ramt af en frygtelig pandemi, der truede med at udslette hver tiende menneske på jorden. Hvordan ville folk reagere, og ikke mindst hvordan ville regeringerne reagere.
Man kunne frygte, at det ville være en film, der viste en masse om præsidentens hårde beslutninger og diverse brandtaler om hvordan landets sikkerhed og befolkningens ret til at kende sandheden. Soderberg formår at gå pænt uden om disse faldgruber, ikke mindst på grund af Scott Z. Burns ganske glimrende og ikke mindst helt igennem troværdige manuskript.
På mange måder minder den om hans ti år gamle Oscar-vinder Traffic, der på samme måde også fortæller en dyster historie om forskellige mennesker, uden at have et stort behov for at kæde alle historierne sammen i en lykkelig slutning til sidst. Den glider af sted i en relativ langsomt tempo, og der er uden tvivl nogen der ikke vil finde dette så ophidsende. Hvis man kan forsone sig med tempoet i filmen, er der dog ingen tvivl om at Contagion er en effektiv film - og en af de bedste "virusudbrudsfilm" nogensinde.
NYHEDSBREV
RSS feeds
