Kvinde på spring anmeldelse

< Forrige		Næste >

Hvis du troede at tiden med dumme oversættelser på filmtitler var slut, kan du roligt tro om igen. Således er Douglas McGrath's I Don't Know She Does It nemlig blevet til Kvinde på Spring. Desværre er oversættelsen langt fra eneste dumme ved filmen.

Plakaten ligner til forveksling Sex and the City hvor man blot har fjernet Cynthia Nixon, Kim Cattrall og Kristen Davis og kun efterladt Sarah Jessica Parker. Der er dog hverken meget mode, sex eller for den sags skyld charme ved denne film.

Historien

Kate Reddy (Sarah Jessica Parker) har et fantastisk job som finansiel rådgiver for et stort firma. Sammen med hende skønne mand Richard (Greg Kinnear) har de to børn, drengen Ben på to og Emily på seks. Det kræver dog i den grad sin kvinde, at have styr på familien når hun hele tiden rejser fra by til by og stort set aldrig er hjemme.

Det bliver bestemt ikke lettere, da hun ud af det blå får en gigantisk mulighed for et stort karrieskridt, hvis hun kan overtale finansmanden Jack Abelhammer (Pierce Brosnan) om at han skal tage imod hendes forslag om investeringer i pensionsfonde. Det gør han dog midlertidigt, og pludselig skal hun til at rejse endnu mere mellem Boston (hvor de bor) og New York.

Det helt store spørgsmål i filmen er, (som alle nok kan svare på uden at have set den), vil det lykkes for hende at finde plads til både karrieren, manden og børnene.

Tyndt manuskript

Manuskriptet til filmen er skrevet af Aline Brosh McKenna. Hun fik et stort gennembrud med den ganske glimrende The Devil Wears Prada. I 2008 skrev hun den helt igennem tåbelige 27 bryllupper, tidligere på året var hun aktuel med den fornuftige Morning Gory med med Kvinde på Spring er hun på faretruende katastrofekurs. For den er hverken rigtig medrivende eller sjov og fungerer dermed hverken som komedie eller drama, men bliver bare en komplet ligegyldig mellemting.

Desuden bliver det i den grad udstillet af Sarah Jessica Parker langt fra er nogen stor skuespiller. Hun er glimrende i rollen som Carrie Bradshaw, men det lader i den grad også til at være den eneste rolle der virkelig egner sig til Parker, der med hastige skridt nærmer sig 50 år.

Filmen virker desuden som om den er kommet 10 eller måske endda 20 år for sent med den budskaber om ligestilling og spørgsmål om kvinder kontra mænd på arbejdsmarkedet. Generelt virker hele filmen som et skridt tilbage i tiden, med personer der taler til kameraet og og voice-over når der skrives beskeder til hinanden. Det virkede fint i starten af Sex and the City serien, men selv her gik de væk fra ideen om at tale direkte til kameraet i filmen - det hører bare en anden tid til.

De har dog haft format nok til, kun at lade film varer i en time og et kvarters tid.

I don't know how she does it - and I really couldn't care less.