Tintin: Enhjørningens Hemmelighed anmeldelse

< Forrige		Næste >

Tintin Hergé's fantastiske fortællinger om den lille journalist Tintin er solgt i mere end 350 millioner eksemplarer og er en af de mest elskede tegneserier verden har set. Derfor er der også mange, gamle som unge, der har stærke følelser for de spændende fortællinger.

Der er derfor også mange, der er meget spændte omkring Steven Spielberg og Peter Jacksons filmatisering af Enhjørningens Hemmelighed, som er det 11. hæfte i serien. Der er mange der har glædet sig som små børn til juleaften, mens der er mindst lige så mange der har ventet filmen med stor skepsis, for Tintin er noget man bare ikke rører ved - eller hvad?

Hergé ville have valgt Spielberg

Inden sin død i 1983 udtale Georges Prosper Remi, der bedre var kendt som Hergé, at hvis der var nogen der kunne lave en filmatisering om hans Titin, så var det Steven Spielberg. Derfor er det også helt naturligt, at det her snart tyve år efter netop er Spielberg der har taget teten og instrueret filmen, sammen med Peter Jackson der har produceret.

Og selvom det umiddelbart er langt fra Indiana Jones til Tintin er det da ikke svært at se sammenhængen mellem de to fantastiske eventyr, for det er nemlig lige præcis hvad Tintin: Enhjørningens Hemmelighed er, et storslået eventyr der tager os med på en hæsblæsende og underholdende jagt til lands, til vands og i luften.

3D motion-capture

Filmen er lavet med den teknologi der hedder motion-capture, hvor skuespillerne rent faktisk indspiller scenerne og siden kommer gennem en grafikmaskine. Vi har tidligere har set eksempler på dette i blandt andet Polarekspressen og Beowulf, det er dog første gang er resultatet ar været så fremragende. Fra start til slut er der ikke en finger at sætte på det visuelle i filmen, den er eminent lavet, og man savner på intet tidspunkt live-action. Motion-capture grafikken minder i dette tilfælde om en mellemting mellem ægte personer og Pixars bedste.

Et eminent cast

At de medvirkende rent faktisk har skulle medvirke og ikke bare lægge stemmer til, har givetvis også en betydning for deres indlevelse i deres respektive roller. I hvert fald virker replikkerne ikke forceret på noget tidspunkt og de leveres præcis som de skal. Desuden er de valgte skuespillere eminent godt castet.

Jamie Bell er glimrende som Tintin, Daniel Craig gør en god figur som Sakharine og makkerparret Simon Pegg og Nick Frost er upåklagelige som Dupond og Dupont. En man desuden bestemt ikke må glemme er den altid fantastiske Andy Serkis, der lægger stemme til Haddock. Som omdrejningspunkt i både Abernes Planet (Ceasar) og Ringenes Herre (Gollum) er han efterhånden også ved at være vant til det.

Handling

Som nogen måske vil lægge mærke til nævnes handlingen ikke, og det er der en god grund til. Langt de fleste vil nemlig alligevel kende denne i forvejen, selvom der er tale om flere historier der kædes sammen i én. Tintin: Enhjørningens Hemmelighed bør nemlig ses af alle Tintin fans, og ikke mindst af alle andre der elsker et godt eventyr for hele familien (dog ikke de mindste). Der er masser af drama, spænding og action. Og for en gangs skyld er der ingen kvindelige biroller til at distrahere vores hovedperson. Alt i alt er Steven Spielbergs version ganske fremragende, og personligt tror jeg Hergé ville have været svært tilfreds.