Film anmeldelser

Klassefesten - Cherrytomater i glidecreme med et strejf af hæmoride

Klassefesten anmeldelseSom overskriften antyder, så har vi i Niels Nørlevs Klassefesten at gøre med gedigen dansk humor om mænds frygt for at blive voksne og deres evige kamp om kvindernes opmærksomhed. Et tydeligt, stramt plot guider os igennem filmen sammen med en ofte vittig dialog, men filmen hæver sig aldrig op over den sædvanlige og forudsigelige manuskriptskrivning, der ofte præger den danske komediefilm.

Hårfjerning og fertilitetstests
Klassefesten kredser om de tre gymnasieelever Andreas (Anders W. Berthelsen), Niels (Nicolaj Kopernikus) og Thomas (Troels Lyby). Foran dem står det store 25 års jubilæum på deres gamle gymnasium og Niels er blevet udvalgt til at holde festtalen.

Livet har udviklet sig vidt forskelligt for de tre kammerater, siden de gik ud af gymnasiet; Andreas er nyskilt, Niels har udlevet drømmen med fast job, kone og børn samt Berlingo i garagen (og en hæmoride i bagen), mens Thomas er rockmusiker og laver damer på samlebånd. Men alle er ved eller har mærket voksenlivets glæder og sorger, herunder de første grå hår, nybegyndende bodegavom og mangel på gnist i parforholdet.

Nu samles de til jubilæet og Thomas, der har holdt sig ude af "vovse, villa og Volvo"- ræset, har arrangeret en ekstra virkelighedsflugt i form af en bytur aftenen før i det københavnske natteliv, for at de kan "få noget kvindelig opmærksomhed". Inden de når til festen har Andreas og Niels fjernet kønsbehåring, alle har fået en fertilitetstest, blevet anklaget for pædofili og nedsvælget de mængder af spiritus, som de gjorde, da de var unge.

Jubilæet bliver herefter en opvisning i, hvad ecstacy gør ved en fuld mand, et "hattricks" betydning for Thomas, samt Andreas' bekendelser til sin eks-kone, Hanna. Og de førnævnte glidecremesramte cherrytomater, som Andreas omtaler sine glatbarberede testikler, kommer til at spille en ikke uanselig rolle i historien.

"Kom, vi laver noget der er set før, bare på dansk"
Der er flere gode momenter i Klassefesten - ingen tvivl om det. Men det hele lugter bare lidt for meget af gammel vin hældt på nye flasker. Historien om de tre mænds udfoldelser og fornægtelse af livets realiteter har vi senest set i The Hangover filmene, hvor plottet dog drives af hovedkarakterernes udfoldelser i en alt for vild polterabend. Her i Klassefesten ser vi tre karakterer, der ganske vist når til nye erkendelser, der har betydning for deres voksenliv, men det er pakket ind i alt for meget plathed, tynde selvmedlidenhedsoptrin for specielt Anders W. Berthelsen karakter samt overstadig understregning af hovedpersonernes forskellige projekter.

Det er alt sammen set før, bare i dyrere og deraf mere veludførte produktioner. Det er måske ikke rimeligt at sammeligne Klassefesten med dyrere produktioner. Men det er både ærgerligt og sørgeligt at filmen og så tænke "Det har vi set før - bare sjovere, vildere og mere opfindsomt".

Dialogen redder festen
Jeg skal dog ærligt indrømme, at jeg flere gange grinede højlydt under filmens ca. halvanden time. Det er gode skuespillere, som Niels Nørlev har trukket ind og specielt Nicolaj Kopernikus klarer det godt som den desillusionerede og læsebrillefornægtende Niels. Desuden holdes filmen oppe af den til tider yderst vittige dialog. Det er meget mandehumor, forudsigeligt platte sekvenser og "manlove". Men kan man se bort fra det, er der gode øjeblikke at hente i Klassefesten.



NYHEDSBREV







   
Kommentarer (0)add comment

Skriv kommentar

busy

Nyeste filmanmeldelser

Små Hvide Løgne

Små Hvide Løgne

På ferie med den franske middelklasse og dets fine...

Diktatoren - du...

Diktatoren - dum, grov og sjov

Der er nok ikke nogen, der vil klandre Sacha Baron...

The Raven - Got...

The Raven - Goth håndværk

1849: En sindssyg massemorder er løs i Baltimore. ...

Dark Shadows - ...

Dark Shadows - uinteressante vampyrer og hekse

Tim Burton og Johnny Depp er efterhånden blevet et...

The Cabin in th...

The Cabin in the Woods - ekstrem og uforudsigelig

Umiddelbart lyder The Cabin in the Woods som en me...

Act of Valor - ...

Act of Valor - 110% hårdtpumpet propaganda

Da den første trailer til Act of Valor kom, var me...

Erindringen om ...

Erindringen om mine bedrøvelige ludere

Erindringen om mine bedrøvelige ludere er en filma...

Over Kanten - L...

Over Kanten - Langt under niveau

En dansk psykologisk thriller med et gribende plot...

Synes godt om

Konkurrencer på siden lige nu

News image

Vind Min Søsters Børn på dvd eller blu-ray

En af de absolut mest populære franchises inden for familiefilm her i landet er uden tvivl Min Søs...

News image

Vind Prometheus billetter

En af årets mest ventede film for sci-fi entutiaster er uden tvivl Ridley Scott's stort anlagte Pro...