| < Forrige | Næste > |
|---|
Simone North debuterer som instruktør med filmen Missing, der blandt andre har Guy Pearce og Sam Neill på rollelisten. Og selvom filmen ikke er noget helstøbt mesterværk, så er det en meget lovende debut og en medrivende og rystende fortælling, der er baseret på en sand historie, der udspillede sig i Australien i 1999.
Rachel Barber (Kate Bell) er en ung frisk pige. Hun går til dans sammen med kæresten Manni (Khan Chittenden), er populær, livsglad og har generelt hele livet foran sig. Derfor bliver hendes forældre (spillet af Guy Pearce og Miranda Otto) også meget bekymret, da hun en dag ikke står af sporvognen, der hvor det var aftalt.
Med det samme er de klar over, at der er noget galt. Det er dog langt fra alle der deler denne bekymring, og politiet vil ikke gøre noget, da teenagere hele tiden forsvinder, blot for at dukke op et par dage efter. Men Rachel dukker ikke op, og de værste tanker begynder at vokse i forældrenes og familiens tanker.
Den anden vinkel
Mens Rachel voksede op i en kernefamilie og havde det perfekt liv, var det lidt anderledes for genboen Caroline Reid (Ruth Bradley). Hun er en smule overvægtig, og har bestemt ikke udseendet med sig på samme måde som Rachel. Hendes familie bliver splittet, da faderen (Sam Neill) forlader moderen, og Caroline bliver mere og mere misundelig på Rachel, en misundelse der udmunder i et mere eller mindre regulært had, hvor hun ønsker at overtage Rachel's liv. Filmens originale titel er In Her Skin, og siger en del mere om handlingen, og måske burde denne have været bibeholdt, men det er naturligvis en anden snak.
Det der gør Missing til noget specielt, er at den følge den tragiske historie om den kidnappede pige fra flere vinkler. Det er ikke kun forældrenes savn, der bliver vist i filmen. Den kidnappedes pige Rachel's historie kommer også til live ligesom Caroline's skinsyge bliver fremstillet på glimrende vis, ikke mindst på grund af ganske glimrende skuespil fra alle involveret, kendte som ukendte.
Filmen starter med et udsagnet, at i det øjeblik man bliver forældre får man også automatisk en frygt i livet for, at der skal ske noget med ens børn. Denne udmelding er ganske glimrende med til komplimentere fortælle filmens dystre historie. Forældrenes magtesløshed er glimrende skildret og personificeret gennem Pearce og Otto's medrivende skuespil. Også Ruth Bradley er yderst troværdig i rollen som den psykotiske Caroline, der mildest talt er ude af balance.
Missing er måske ikke nogen stor åbenbaring, og der er heller ikke meget ved filmen der ikke er set før. Men den fungerer ganske glimrende, på trods af at der tydeligt er tale om en lille og beskeden produktion. Måske netop derfor bliver den mere autentisk, end hvis det havde være en stor Hollywood produktion. Det er nok ikke en film man ser mere end én gang, men for hvad den er, skal den have ros.
NYHEDSBREV
RSS feeds
