Submarine anmeldelse

< Forrige		Næste >

Det emmer af retro, duffelcoats, new age tænkning og masser af teenagerdagdrømmeri, som mest af alt ikke har en sans af realitet, når man begiver sig ind i Submarines univers. Filmen er både skrevet og instrueret af den blot 34 årige Richard Ayoade.

Submarine handler om den 15-årige Oliver Tate (Craig Roberts) og hans pubertetsproblemer i en lille walisisk by. Olivers liv er præget af hierarkiet i skolegården, forældrenes forhold, den nye ninjanabo og hans eget tvistede forhold til kæresten Jordana (Yasmin Paige).

Oliver er en lettere neurotisk teenager der dagdrømmer, som alle andre teenagere. Han er, pænt sagt, ikke den populære dreng i skolegården. For at løsrive sig fra den rolle og dermed komme i kontakt med de mere populære unge begynder Oliver at mobbe de lavest rangerede i hierarkiet.  Det får Jordana til at slå øjnene op for ham og et forhold bliver indledt med hårafbrænding og polaroid kameraets stærke farver.

Det store drama

Hjemme hos Oliver udspiller der sig et passivt aggressivt drama mellem hans forældre. Olivers mor Jill (Sally Hawkins) keder sig og mangler i den grad modspil fra Olivers far Lloyd (Noah Taylor).

Deres nye nabo Graham T. Purvis (Paddy Considine) viser sig at være Jills første ungdomskærlighed, og det faktum behager bestemt ikke Oliver, da Jill ser mere og mere til ham. Olivers far, Lloyd er en nedtrykt, deprimeret marinebiolog, som ikke skænker affæren mellem Jill og Graham en tanke, er mere interesseret i fjernsynet og dermed bare lader tingene gå sin gang.

Oliver kan ikke acceptere dette og begynder at overvåge Graham for at redde sine forældres ægteskab. Oliver forestiller sig sit liv som en film. Igennem hele filmen skiftes der konstant mellem optagelser med spillefilmskamera og gammeldags hjemmevideo optagelser, sikkert så retro som et 8mm kamera.

Perfekt afbalanceret

Samspillet mellem billederne, det eminente skuespil og musikken er virkelig med til at sætte scenen for denne film. Submarine formår på en sympatisk måde at fremstille forældrene befriet for gammelklogskab, og man føler sågar medlidenhed for den lille familie - ikke mindst for faren, der prøver at gøre det så godt, han nu kan.

Man kan spørge sig selv, om der ikke er mange teenagerfilm, der omhandler disse emner. Og jo, det er der også. Men Submarine er ikke som en hvilken som helst anden teenagerfilm. Det er, så at sige, en teenager film for ikke-teenagere, som formår at ramme mange af de aspekter og tanker, man har i sin ungdom. Det er som om filmen siger og viser alle de ting, man ikke får sat ord på, mens man er teenager, og det gør, at man ender med at gå fra biografen med en vaskeægte, forfriskende ”aha” oplevelse, hvilket må siges at være tiltrængt i en tid med masser af remakes, prequels og sequels.

Submarine er en tidsløs perle, som du sent vil glemme.