De Satans Chefer anmeldelse

< Forrige		Næste >

De fleste har nok på et eller andet tidspunkt haft en chef, som de mere eller mindre hadede. Det er dog nok de færreste, der har haft en chef så slem som dem mnn møder i Seth Gordons Horrible Bosses eller som den kom til at hedde på dansk De Satans Chefer. Og hvis man har, er det ikke svært at sætte sig ind i hovedpersonerne tankegang.

Den ambitiøse Nick (Jason Bateman) gør alt hvad han kan for at få den forfremmelse han har fortjent. Han møder før solen står op, og kører først hjem når solen går ned. Alligevel overser hans modbydelige og sadistiske chef Dave (Kevin Spacey) ham ved alle lejligheder.

Kurt (Jason Sudekis) er revisor på et kemifabrik og elsker både sit arbejde og sin chef (Donald Sutherland). Herligheden varer dog ikke ved, at chefen dør af et hjerteanfald og den kokainmisbrugende psykotiske søn Bobby (Colin Farrell) overtager styringen med firmaet.

Umiddelbart har Dale (Charlie Day) det ikke helt så slemt. Hans arbejder som tandlægeklinikassistent hos tandlægen Julia (Jennifer Aniston) der som altid er usandsynlig tiltrækkende. Der er dog bare et problem, hun er besat af at ville have sex med Dale og bliver ved med at snakke upassende sjofelt til ham og udsætter ham for den værste form for sexchikane. Det burde måske ikke være så slemt, men han skal giftes og vil ikke være utro, og er desuden lidt overvældet af hendes perverse kommentarer (som alle er frække som bare pokker).

Så sig dog op !

Hvorfor siger de så ikke bare op? Det er der ganske naturlige forklaringer på, dels fordi der er finanskrise og jobs ikke ligefrem hænger på træerne og dels fordi alle cheferne har krammet på vores hovedpersonerne, hvilket gør at de er fanget i deres arbejde. Den eneste "logiske udvej" er derfor, at de dræber deres chefer - eller i hvert fald får dem dræbt.

Ikke overraskende viser det sig dog, at være noget mere besværligt end de umiddelbart havde regnet med. Bare det at finde en lejemorder kan være et stort problem. Ikke mindst når man som hvid mand i middelklassen og befinder sig på en bar fyldt med sorte. De kommer dog i kontakt med Motherfucker Jones ( Jamie Foxx) der indvilliger i at hjælpe dem, det bliver dog ikke lige den hjælp som de havde håbet på. Og sådan er det hele vejen igennem, ikke lige som de have håbet på.

Fine præstationer

Det er et yderst imponerende cast, som instruktøren Gordon og produeren Brett Ratner har samlet, og langt hen ad vejen gør de også ganske fortræffeligt. Ikke mindst er det yderst underholdende (og lidt pirrende) at opleve Jennifer Aniston i en så beskidt rolle, hvor der ikke er lagt skjul på noget. I hvert fald er det svært at forestille sig at ordene "You're gonna fuck my slutty little mouth." skulle komme fra Rachel Green's mund.

Jeg er dog bestemt ikke synderligt begejstret for Charlie Day's præstation som Dale Arbus. Den seksuelt krænkede Arbus stemmeføring minder mest af alt om en parodi på en mellemting mellem Pauly Shore, Steve Carrell og Zed fra Politiskolen filmene, sjovt til at begynde med, men uhyre anstrengende i længden. Hans karakter havde uden tvivl været længder sjovere, hvis der var skruet en anelse ned for den høje pitch.

Generelt er der tale om en ganske fin film, der dog aldrig rigtig træder i karakter og bliver sjov. Den er underholdende og til sider morsom, men man skal lede lagt efter de store grin, hvis man ser bort fra det ene guldkorn efter det andet fra Jennifer Aniston. Man kan undre sig en smule over, at hun lader til stort set at have fået samtlige replikker, der gør filmen R-Rated.

Det skal dog siges, at måde Colin Farrell, Jamie Foxx og Kevin Spacey også gør det glimrende i deres respektive roller. Det er trods alt sjældent, at man ser to Oscar vindere i en R-Rated komdie. Alt i alt er birollerne måske bare bedre end hovedrollerne, desuden minder den ellers yderst humoristisk begavet Jason Sudekis (Saturday Night Live) utrolig meget om den rolle han spillede i Hall Pass.

De Satans Chefer kan sagtens anbefales som en underholdende film til popcorn og store cola'er, men den er desværre langt fra så sjovt som traileren forsøger at gøre den. De satans chefer som filmen i bund og grund er filmens omdrejninspunkt, gør dog deres for at holde dampen oppe og sørger for en ekstra stjerne.