Skæbnens Numerologi anmeldelse

< Forrige		Næste >

Du kommer i besiddelse af en taske med tusindvis af euros, som meget vel kunne gøre dig økonomisk uafhængig. Tilfældigheder eller en del af et stort forudbestemt skæbnesspil? Skæbnens numerologi udspiller sig i den ret så hektiske by Istanbul, og følger tre individer, der prøver at få det bedste ud af at bo i en utaknemmelig storby.

En pengetaske bliver filmens omdrejningspunkt for historien om tre personer, der ikke har noget med hinanden at gøre, men kommer, om man vil, tilfældigt til at støde ind i hinanden. Hovedpersonerne søger hver især nogle forskellige mål for livet, og da pengetasken kommer ind i billedet kan de pludselig se en mulighed for at gøre noget ved deres trivielle udmagrende liv i den barske by. Det bliver netop det centrale for skæbnens numerologi, en film om venskab og tro, håb og kærlighed. Det handler om tre mennesker i en by med 12 millioner indbyggere.

Metin (Ali Atay) er en 30 årig drengerøv, der som ung flygtede fra et hjem hvor kærligheden blev tildelt med håndslag af faderen. Metin havnede i Istanbul som teenager i håbet om at skabe noget godt for sig selv. Han levede på må og få af den kriminalitet som skulle betyde, at han tilbragte 15 år af sit liv i fængsel.  For at overleve er Metin nu taxachauffør og samtidig muldyr for Istanbuls hårde kerne af kriminelle. Men som Metin selv udpeger, så er hans liv som en dårlig tyrkisk film lige meget hvad han gør for at ændre det liv, der er ved at ødelægge ham, bliver det kun værre. Metins liv er en tragikomisk affære, og man ved ikke helt om man skal have ondt af ham.

Godwill (Ntare Guma Mbabo Mwine) er en smule naiv Nigeriansk immigrant, som søger lykken i Paris. Gud vil ikke som Godwill vil og han havner i Istanbul. Godwills mål er nu at få sparet nogle tusinde euros sammen for at komme til Paris, hvor hans udkårne fra hjemlandet venter på ham. Selvfølgelig går det ikke som han gerne vil have det og Godwill får stjålet sine tusindvis af euros og er mildest talt helt ude af den. Tilfældigvis dumper pengetasken ned fra himlen, som er det guds vilje.

Født ind i en biseksuel kultur, har Sveda (Deniz Cakir) svært ved at findes hendes rette element. Sveda var buddhist, kristen, muslim og nu numerolog for at finde hendes vej i livet. Sveda lever et monotont liv sammen med hendes datter Pinar og drømmer sig væk til et andet liv for hende og Pinar. Godwill bliver ramt af skæbnens ironi, eller Metins kofanger om man vil, og havner som patient hos Sveda, som er sygeplejerske på hospitalet. Hun fornemmer straks noget ved Godwills stue nr. 40, som efter numerologiske forskrifter skulle være skæbnesvangert for Sveda. Tasken havner i Svedas hænder og nu går jagten ind for at få tasken tilbage.

Skæbnens numerologi er filmet ”on location” i Istanbuls gader. Det er med til at gøre filmen autentisk på en fin måde. Instruktøren Emre Sahin er dog heller ikke helt uden erfaring med at skyde ”on location”. Han har tidligere lavet en række dokumentarer og det kan se på billederne. Man får byen råt for usødet, og det skaber nogle dramatiske billeder som danner et helt afgørende ramme for filmen. Det er utrolig flotte maleriske scener, som i den grad gør det til en smuk film.

Skæbnens numerologi er filmet håndholdt kamera og uden den store lyssætning, hvilket er med til at fremme budskabet. Det er dog Emra Sahins første spillefilm, og det kan også ses. Historien er egentlig meget lige til, måske lidt forsimplet og egentlig for kort. Det er forvirrende, at fiktiv dokumentar og fiktionsdrama blandes sammen, og så ikke fuldbyrder det på nogen måde. De tre hovedpersoner fortæller til en interviewer om deres liv, og i mellemtiden ser man så hvordan de får deres liv til at hænge sammen. Hvorfor sidder de der? Det skaber ret meget kaos, og det er for så vidt godt nok. Det er en kaotisk genre, men der mangles et holdepunkt, et sted i filmen som kan holde seeren fast i kaosset.

Filmen formår ikke at få afklaret eller afsluttet nogle af de historier der ligger bagved. Og det er lidt ærgerligt. Det er svært, at nå at få noget sympati for nogle af de store emner filmen arbejder som f.eks. human trafficking og benhårdt underbetalt arbejde på 90 min og filmen viste ikke helt om man egentlig skulle have medlidenhed med de implicerede. Først prøver filmen af være komisk, dernæst er det tragisk og pludselig er der en joke om en brækket arm oppe i enden på en skurk.

Filmen var lidt for kort til at komme hele vejen rundt og det irriterer. Den er dog filmet sindssyg flot og Emre Sahin har sans for det levende og autentiske billede. Ntare Guma Mbabo Mwine laver en overbevisende præstation som Godwill, og passer rigtig fint ind i filmen og dens miljø, og det er også en af de ting i filmen som gør den værd at se.

Til trods for at Skæbnens numerologi har været med på Toronto filmfestival, skal man ikke forvente at få et mesterværk serveret. Til gengæld hvis man kan lide en tragisk komisk film med pudsige skæbnes beretninger, så skal man gå ind og se filmen.