Film anmeldelser

Captain America: The First Avenger

Captain America anmeldelseMarvel har efterhånden stået bag sin del af superheltefilm, og nu er endnu et "overmenneske" så klar til at henrykke på det store lærred. Denne gang er det historien om Steve Rogers, der bliver til Captain America, som skal fortælles. Filmen er en del af en række af film, der tager os med tilbage til begyndelsen og fortæller hvordan det startede.

 


Vi så det med X-Men Origins: Wolverine tilbage i 2009, Thor og X-Men First Class der begge udkom tidligere på året. Og meget af det sker for at lade op til The Avengers, der kommer om et lille års tid. The Avengers bliver en superhelte ensemble film, hvor man blandt de medvirkende finder helte som Iron Man, Hulk, Thor, Nick Fury og så naturligvis Captain America.


Hvem er Steve Rogers?

Fans af Marvel og superhelte generelt vil naturligvis ikke være i tvivl om hvem Steve Rogers aka Captain America er. Der er dog heller ikke tvivl om, at Rogers nok ikke er den mest kendte eller profileret i Marvels portefølje. Vi ved hvad Spider-Man kan, vi ved hvad Wolverine kan og vi ved at man ikke skal gøre Hulk sur, men hvem er Steve Rogers?


Steve Rogers (Chris Evans) er en splejset fyr, der gerne vil tjene sit land. Han bliver dog på grund af sin lille størrelse erklæret for uegnet til militæret og dermed ikke kan slås mod tyskerne under 2. verdenskrig. Rogers giver dog ikke op, og kommer med i et tophemmeligt forsøgsprojekt, hvor den splejsede Rogers forvandles til den muskuløse Captain America, der skal føre den amerikanske hær til sejr over nazisterne og ikke mindst Red Skull (Hugo Weaving) der er leder af Hydra, Hitlers forskningsprojekt.


Selvom Rogers er blevet stor og stærk, er hans deltagelse i den amerikanske hær langt fra som han havde forventet. Efter han redder et barn bliver han nemlig et symbol på den amerikanske helt, og i stedet for at kæmpe ved fronten skal han hjælpe med at sælge statsobligationer i sin nye Captain America dragt. Et lille skuespil hvor hans slås med en udklædt Hitlerm skal få borgerne til at investere i obligationer er kan finansiere krigen (måke noget de skulle overveje igen, økonomien taget i betragtning).


Det ender naturligvis alligevel med, at han finder vej til krigen i Europa og alle kan se at han er langt mere værd på slagmarken end som et symbol. Det bliver starten på en lag række togter med hans specielt sammensatte hold, der har det formål at nedkæmpe alle Hydra enheder, og i sidste ende få bugt med Johann Smith/ Red Skull, inden hans skumle planer bliver ført ud i livet. 


En ærke amerikansk helt

Filmen og dens handling er lige så ærke amerikansk som titlen antyder det. Captain America i skikkelse af Steve Rogers bliver valgt fordi han er det bedste menneske, ikke fordi han er den bedste soldat. Han er typen der ofrer sig for enheden, når de andre tænker på sig selv. Og han vil ikke ind i krigen for at slå ihjel, men for at komme bøller til livs.


Til tider bliver det hele da også lidt for meget om lidt for rosenrødt. Tegneserien udkom første gang i 1941, også under krigen. Det er derfor heller ikke så underligt, at det hele er lidt glorificerende omkring det amerikanske og hvordan verden har brug for helte at den rette støbning. Selvom historien er gjort rimelig nutidig, så virker det langt hen ad vejen en smule uddateret og gammeldags.


Det hele virker meget bekendt, og der er ikke noget i Captain America: The First Avenger man ikke har set i hvert fald en håndfuld gange før. Det betyder dog bestemt ikke at filmen ikke er værd at se - for det er den helt bestemt. Om ikke andet, så fordi alle Marvel film der bliver lavet for tiden bygger op til The Avengers næste år. Howard Stark (Iron Man's far), der bliver spillet af Dominic Cooper har en afgørende betydning for filmen, og hvis man bliver til efter de absolut sidste rulletekster er der endnu en lille overraskelse.


Instruktøren Joe Johnston har rejst sig ovenpå skuffelsen med The Wolf man og har med denne film, lavet en gedigen action film der passer godt til den danske sommer, hvor biografen er et af de bedste steder at tilbringe dagene i øjeblikket.


Captain America: The First Avenger er ikke den bedste superhelte film der er lavet, men hvis du spørger mig, så er han heller ikke den sejeste superhelt, og derfor hænger det måske meget godt sammen. Og selvom Chris Evans gør en fin figur som Rogers, så har han ikke i nærheden af samme karisma som Robert Downey Jr, Hugh Jacman eller andre af de senere superhelte.


NYHEDSBREV





 

 


   
Kommentarer (0)add comment

Skriv kommentar

busy

Nyeste filmanmeldelser

Små Hvide Løgne

Små Hvide Løgne

På ferie med den franske middelklasse og dets fine...

Diktatoren - du...

Diktatoren - dum, grov og sjov

Der er nok ikke nogen, der vil klandre Sacha Baron...

The Raven - Got...

The Raven - Goth håndværk

1849: En sindssyg massemorder er løs i Baltimore. ...

Dark Shadows - ...

Dark Shadows - uinteressante vampyrer og hekse

Tim Burton og Johnny Depp er efterhånden blevet et...

The Cabin in th...

The Cabin in the Woods - ekstrem og uforudsigelig

Umiddelbart lyder The Cabin in the Woods som en me...

Act of Valor - ...

Act of Valor - 110% hårdtpumpet propaganda

Da den første trailer til Act of Valor kom, var me...

Erindringen om ...

Erindringen om mine bedrøvelige ludere

Erindringen om mine bedrøvelige ludere er en filma...

Over Kanten - L...

Over Kanten - Langt under niveau

En dansk psykologisk thriller med et gribende plot...

Synes godt om

Konkurrencer på siden lige nu

News image

Vind Min Søsters Børn på dvd eller blu-ray

En af de absolut mest populære franchises inden for familiefilm her i landet er uden tvivl Min Søs...

News image

Vind Prometheus billetter

En af årets mest ventede film for sci-fi entutiaster er uden tvivl Ridley Scott's stort anlagte Pro...