| < Forrige | Næste > |
|---|
Allerede længe inden den første trailer ramte internettet, var der en kæmpe hype omkring Super 8. En film skrevet og instrueret af Lost og Fringe skaberen JJ Abrams med Steven Spielberg som producer. Det var på forhånd svært at se hvordan filmen kunne fejle, og lad det være sagt med det samme - det gør den heller ikke.
Fra start til slut er Super 8 er storladen hyldest til hvordan film var engang. Den er drevet af det eminente skuespil af fra de især de unge medvirkende. Og så er det en god og vedkommende historie. Det overnaturlige og overjordiske spiller naturligvis en stor rolle, men det er ikke det, der gør at filmen bliver siddende i hovedet bagefter. Historien handler om venskab, den første kærlighed, familie, tab, sorg og savn krydret med en større konspirationsteori og rumvæsner.
Historien
Det er sommeren 1979, de to halvstore knægte og bedste venner Joe (Joel Courtney) og Charles (Riley Griffiths) er ved at lave en film om zombier sammen med deres venner. Charles er instruktøren og håber på, at filmen bliver udtaget til en Super 8 Festival. Da de er ude og optage en mørk nat ved en lille station, kommer et stort tog buldrende. Charles er ekstatisk over den production value har får ved at få toget med i klippet, men det viser sig, at de får meget mere end de nogensinde havde regnet med.
En hvid pickup truck kører ind i toget, der bliver afsporet, og det ender i en kæmpe eksplosion, der er lige ved at dræbe dem alle. De slipper dog helskindet gennem ulykken, blot for at finde deres biologilærer i den bil, der kørte ind i toget og forårsagede ulykken. Han advarer dem om, nogensinde at nævne de har været der, hvis de gør det vil både de og deres familier nemlig dø.
Skrækslagne flygter de fra stedet, lige inden militæret, der hurtigt ankommer til stedet, når at identificere dem. Allerede dagen efter er hele byen på den anden ende. De mest underlige ting begynder nemlig at ske i den lille by. Motorene i bilerne forsvinder, alle byens hunde løber i alle retninger, sheriffen forsvinder sporløst og det er kun begyndelsen.
Joes far, der er byens vicesherif får sin sag for. Alt er kaos, og militæret der har indtaget byen, og ved meget mere end de vil sige, er på ingen måde interesseret i at samarbejde med byens lokalpoliti. Det bliver mere og mere mystisk, og flere folk begynder at forsvinde.
Herlig nostalgi
Steven Spielberg der er producer på filmen, har uden tvivl været en stor inspirationskilde for JJ Abrams. For på mange punkter minder Super 8 meget om nogle af Spielbergs tidlige film som Nærkontakt af Tredie Grad og ikke mindst E.T. Det er dog også svært, ikke at tænke en lille smule på Rob Reiners Stephen King filmatisering Stand By Me. Det handler ligesom den glimrende 86' film nemlig også om en hemmelighed og det stærke sammenhold mellem vores protagonister.
Selvom filmen på mange måder er nostalgisk er den samtidig komplet up-to-date når det kommer til special effects. Især togulykken er helt igennem fantastisk og uden tvivl en Oscar værdig. Filmen er i forhold til Abrams og Spielbergs normale budgetter, med 50 millioner dollars nærmest en lavbudgets film. Og det er da heller ikke på nogen måde effekterne, der driver film, men når de bruges, så er det med kirurgisk præcision og i vanlig standard for de to prominente herre.
Fyldt med Oscar værdige præstationer
Normalt er jeg ikke den helt store fan af børn i film. De handler ofte komplet irrationelt og er generelt irriterende. Der er dog undtagelser, og Super 8 er i den grad en af dem. Alle de medvirkende børn er helt fantastiske i deres respektive roller. Elle Fanning er eminent som Alice, men er da heller ikke ligefrem nogen novice i Hollywood og hendes CV tæller flere store blockbusters.
Både Joel Courtney og Riley Griffiths debuterer i filmen, og det gør de på fornemmeste vis. De er yderst troværdige i rollerne, og man fornemmer både et ægte venskab og Joes smerte ved at have mistet sin mor (hvilket også fylder meget i filmens handling).
Det kan godt være at Super 8 ikke vil gå over i historien på samme måde som Spielbergs tidlige klassikere. Ikke desto mindre så er filmen et ganske fremragende stykke underholdning, der bliver siddende i kroppen længe efter. Og bliv for guds skyld til underteksterne og få hele den gennemførte slutning med.
NYHEDSBREV
RSS feeds
Sigurd Justinussen said:
 |
... Jeg prøver med al verdens koncentration og fokus at forestille mig, at det overhovedet er muligt at synes godt om denne ufattelig dårlige film, der i mit univers går over i historien, som nok den dårligeste såkaldte storfilm nogensinde. Jeg begriber ikke, at vedkommende skribent, giver Super 8 så gode karakterer. Jeg elsker film, men for helvede, det er pest for filmverdenen at disse spild af tid, som de kalder for film, får gode anmeldelser. Fuck det lort! Undskyld mit sprog... |
