Bjergkøbing Grand Prix anmeldelse

< Forrige		Næste >

I 1975 fik den norske stop-motion dukkefilm Bjergkøping Grand Prix premiere. Inden havde instruktøren Ivo Caprino sammen med resten af holdet bag filmen brugt omkring 6 år på at lave den. Og det er ikke kun tid der brugt meget af til at lave filmen, man kan føle den kærlighed der er lagt i hver enkelt bevægelse, og dem er der mange af.

Selvom filmen har mere end 30 år på bagen, og computerteknologien for længst har gjort det muligt at spare uanede mængder af tid, så holder Bjergkøbing Grand Prix stadig 100%.

Karaktererne Theodor, Sofus og Ludvig er elskværdige på hver deres måde, og selvom der ikke er meget mimik i de rimelig uelastiske dukker der brugt, så viser de mere sjæl end mange skuespillere gør det. Der bor under 5 millioner mennesker i hjemlandet Norge, men filmen har solgt omkring 5,5 millioner billetter, dette vidner lidt om dens popularitet.

Det er dog heller ikke så underligt, for Bjergkøbing Grand Prix er en film man kan se igen og igen. Måske ikke hver uge, hver måned eller hvert år for den sags skyld. Med med nogle års mellemrum, er det en film der fortjener et gensyn, og det er da nok også derfor der nu får repremiere her i landet (igen). Udover at filmen er blevet restaureret for nogle år siden, er der ikke forskel fra den orginale film og til den man nu kan se i biografen.

Det store løb

Filmen handler, for dem der ikke har set den, om cykelsmeden og opfinderen Theodor Fælgen der bor på toppen af et bjerg i den lille by Bjergkøping. Theodor tjener ikke mange penge, og det er ikke alle regninger der bliver betalt. Man har har det godt, sammen med sin to små venner fuglen Sofus og muldvarpen Ludvig.

De lever deres stille og rolige liv hvor de arbejder med Theodors små og meget opfindsomme opfindelser. En aften da de sidder og ser tv, dukker en gammel kending af Theodor op på skærmen. Hans tidligere lærling Rudolf Blodstrupmose, er nu blevet verdens bedste racerkører, og det skyldes ikke mindst han opfindelse der gør bilen endnu hurtigere.

Der er bare et problem, det er ikke Blodstrupmoses opfindelse, det er nemlig Theodors. Han har stadig tegningerne til både den og superbilen Il Tempo Gigante hængende, og med hjælp fra en mellemøstlig oliesheik lykkedes det ham at finansiere projektet og med overtalelse fra Sofus udfordrer de Rudolf Blodtrupmose til et kapløb - og Bjergkøbing Grand Prix er en realitet.

Filmen der har alt

Bjergkøbing Grand Prix er en film der har det hele. Den har et velskrevet og sjovt manuskript, historien er universel og tidløs. Der er skurke, helte, lidt kærlighed og oliesheiker med en gorilla som chauffør og en mavedansende fugl - som Sofus får et godt øje til.

Det hele er pakket ind i et opfindsomt og hyggeligt univers i den lille norske by Bjergkøbing, som man bare ville ønske var en rigtig by man kunne tage på ferie i.

Filmen er gammel, men den er på ingen måde forældet, og det er vel netop essensen af stor filmkunst. Når historien og karakterne betyder langt mere end animationer og effekter, så har man at gøre med en god film - og det er lige hvad det her er.