Film anmeldelser

Bad Teacher - Not so bad after all

Bad Teacher anmeldelseLivet kører på skinner for Elizabeth Halsey(Cameron Diaz), hun stopper endelig som lærer efter et langt år på en lille skole i Illinois, og skal nu bare nyde livet og hendes kommende mands mange millioner. Der er bare et problem, sammen med sin mor har hendes forlovede fundet ud af, at hun kun gifter sig for pengenes skyld og afbryder forlovelsen.

 


Fremtiden tegner ikke længere helt så lys for Elizabeth, der efter sommerferien er tvunget til at genoptage arbejdet på skolen, nu uden forlovelsesring, Mercedes og penge på bankbogen. Samtidig er hun mildest talt ikke engageret som lærer, og gør ikke det mindste for at overbevise eleverne om andet. Hun har nemlig alt andet end undervisning i hovedet.


Planen er nemlig den samme som før: Hun vil finde en velhavende mand, der kan forsørge hende, så hun ikke selv behøver tænke på at skulle arbejde. Sådan en finder man dog ikke på lærerværelset - eller gør man?

Der er nemlig kommet en ny vikar på skolen, og han er af en velhavende slægt, Scott Delacorte(Justin Timberlake) er nemlig i familie med en eksklusiv urproducent. Og med hans penge og fremtidsudsigter, er han langt mere spændende end gymnastiklæreren Russell (Jason Segel), der ellers er meget interesseret i hende.


Operation nye bryster

Elizabeth ser et billede af Scott's storbarmede ekskæreste og beslutter sig for, at vejen til hans hjerte skal gå gennem store nye flotte bryster. Og Scott kommer med en ganske fin bemærkning om dette. Han mener nemlig at det er godt eksempel for børnene, fordi det viser at man aldrig skal holde op med at prøve at forbedre sig. 

Der er bare et problem, en operation koster lige godt 10.000 dollars, hvilket er lige omkring 10.000 mere end hun har. Hendes kiksede roommate kan heller ikke hjælpe hende, da han ikke en gang har til huslejen. Eksmanden har heller ingen intention om at hjælpe hende, så hun står på egne ben.


Hun er derfor nødt til at være kreativ i hendes måde at spare op på, og hun skyr ingen midler. Hun hjælper derfor med at vaske biler, klædt i meget upassende tøj, hun lader sig bestikke af forældrene for bedre karakterer. Hun finder pludselig også ud af, at der er en bonus til den lærer hvis elever klarer sig bedst i delstatskonkurrencen. Den konkurrence vil hun derfor vinde, koste hvad det vil.


Det kommer dog ikke til at gå helt uden problemer, især på grund af den ivrige kollega Amy Squirrel(Lucy Punch), der udover at være forelsket i Scott også fatter mistanke til Elizabeths lyssky planer.


Operation find dig selv

I traileren til filmen udgiver den så for, at være langt mere sjofel og grænseoverskridende end det er tilfældet. Cameron Diaz siger både dick, fuck, ass og hvad det ellers plejer at blive censureret væk, og ja hun ryger også fed og snakker om brugte kondomer. Men under det grove ydre er hun naturligvis en empatisk og følsom person og langt fra så "Bad" som ellers kunne have gjort filmen langt sjovere. I stedet kommer handlingen til at gå ud på, at hun i sin jagt på penge til nye bryster skal finde sig selv.


Det er svært, ikke at sammenligne den en lille smule med Bad Santa fra 2003. Ikke kun på grund af navnet, men også fordi man følger en protagonist der burde være sød og rar og er det stik modsatte.


Bad Teacher er dog desværre langt fra lige så vellykket, for selvom den har flere finurlige scener og et par ganske gode grin, så er den i bund og grund bare ikke helt så troværdig og fræk. Desuden vil stort set alle kunne gengive handlingsforløbet - inden de har set filmen vel og mærke. Der er absolut ingen overraskelser og den er utrolig forudsigelig.


Glimrende biroller

Cameron Diaz er ganske fin i rollen som den grovkornede og sexede Elizabeth. Hun har ofte spillet søde pussenussede roller, men hun er bedst når hun lov til at folde sig lidt mere frækt ud. De skulle bare hellere have givet den mere kant, i stedet for at give den mere "Hollywood".

Det er dog de mange biroller i filmen, der gør at den rent faktisk bliver ganske seværdig. Alle de ekstra personer giver nemlig noget ekstra til filmen. Ofte oplever man et væld af biroller, der blot er proppet ind som fyld. I Bad Teacher har de dog alle et formål, og de er rent faktisk alle sammen humoristiske og velspillet, om end det bestemt ikke er Timberlakes bedste præstation.


Bad Teacher er ganske underholdende og den har bestemt også sine højdepunkter, men den lider af, at der ikke er nok af dem, og at man på intet tidspunkt i filmen bliver overrasket. Man sidder dog heller ikke på noget tidspunkt og håber på, at filmen snart slutter. Så som en lille halvanden times underholdning fungerer den ganske fint.


Filmen lider dog, når alt kommer til alt, som sagt under, at den gerne være meget mere slem, end den egentlig er, og så er Diaz's kommentar "Fuck my ass", der ellers vakte stor røre da traileren kom frem, klippet ud af filmen - ikke i orden.


NYHEDSBREV






 


   
Kommentarer (0)add comment

Skriv kommentar

busy

Nyeste filmanmeldelser

Små Hvide Løgne

Små Hvide Løgne

På ferie med den franske middelklasse og dets fine...

Diktatoren - du...

Diktatoren - dum, grov og sjov

Der er nok ikke nogen, der vil klandre Sacha Baron...

The Raven - Got...

The Raven - Goth håndværk

1849: En sindssyg massemorder er løs i Baltimore. ...

Dark Shadows - ...

Dark Shadows - uinteressante vampyrer og hekse

Tim Burton og Johnny Depp er efterhånden blevet et...

The Cabin in th...

The Cabin in the Woods - ekstrem og uforudsigelig

Umiddelbart lyder The Cabin in the Woods som en me...

Act of Valor - ...

Act of Valor - 110% hårdtpumpet propaganda

Da den første trailer til Act of Valor kom, var me...

Erindringen om ...

Erindringen om mine bedrøvelige ludere

Erindringen om mine bedrøvelige ludere er en filma...

Over Kanten - L...

Over Kanten - Langt under niveau

En dansk psykologisk thriller med et gribende plot...

Synes godt om

Konkurrencer på siden lige nu

News image

Vind Min Søsters Børn på dvd eller blu-ray

En af de absolut mest populære franchises inden for familiefilm her i landet er uden tvivl Min Søs...

News image

Vind Prometheus billetter

En af årets mest ventede film for sci-fi entutiaster er uden tvivl Ridley Scott's stort anlagte Pro...