| < Forrige | Næste > |
|---|
Gennem mere end 40 år har historierne om Lille Virgil og Orla Frøsnapper begejstret børn og barnlige sjæle. I 1980 blev Ole Lund Kirkegaards fantastiske fortællinger første gang filmatiseret, med en uforglemmelig Allan Olsen i rollen som Orla Frøsnapper. De fleste af os, er på den ene eller anden måde vokset op med Orla & Co.
Der er altså tale om en kæmpe risiko ved at lave en nyindspilning, også selvom der denne gang er tale om en animationsfilm og så endda i 3D. Det er svært ikke på forhånd at være en smule skeptisk overfor filmen, og have tanken i baghovedet, hvorvidt denne film overhovedet er nødvendig.
Om den er nødvendig eller ej, det står mig stadig uklart. Ikke desto mindre så er filmen ganske vellykket, og selvom historien langt hen ad vejen er meget lig den man kender, så får filmen alligevel en ekstra dimension (ikke kun på grund af 3D), ikke mindst på grund af de fantastiske stemmer, der bliver brugt.
Historien kort
Viktor(Thure Lindhardt), hans bedste ven Jakob(Nicolaj Kopernikus) og Viktor's hund Pølse bor i en lille by, og er ligesom alle andre små drenge på omkring 42 kilo - fyldt med ballade. De elsker at lave løjer, og morer sig med at lukke Fru. Olsens grise ud eller tage på æblerov. Jakob's kusine Clara (Katrine Falkenberg) skal bo hos Jakob hele sommeren, og alt tegner til en idyllisk omgang hygge.
Alt er dog ikke fryd og gammen i den lille solbeskinte by. En mørk sky ved navn Orla(Nikolaj Lie Kaas) hænger nemlig hele tiden over de to drenge. Orla er en værre bølle, han er en rigtig tyran, der driller dem der er mindre end sig selv, og er ikke bleg for at vise sin magt med nævnerne hvis det bliver nødvendigt.
Problemerne bliver ikke mindre, da Viktor foran alle byens borgere ydmyger Orla, og han får tilnavnet Frøsnapper. Orla kræver sin hævn, og han vil gøre hvad som helst for at få den. Og det bliver ikke uden problemer da Cirkus kommer til byen, og Jakob beslutter sig for at skulle optræde sammen med hunden Pølse.
Kirkegaards magiske verden
Selvom historien om Orla Frøsnapper stammer tilbage fra 60'erne, er dens budskab og morale stadig lige så aktuelt som nogensinde før. Uden at være voldsomt belærende, eller bedrevidende bliver det med en tyk pen skrevet, at man skal behandle andre som man selv vil behandles og at man bestemt ikke kommer længst ved at lade næverne tale.
Kirkegaard er en af landets absolut mest elskede forfattere, og inden hans alt for tidlige død i en alder af blot 38 år, nåede han at skrive flere udødelige klassikere. Han er blandt andet forfatteren bag historier som Hodja fra Pjort, Otto er et Næsehorn og Gummi Tarzan. Fælles for disse er, at de er forbundet med en vis form for magi og overnaturlige elementer.
Der er ikke noget overnaturligt i Orla Frøsnapper, men det betyder bestemt ikke at historien ikke er magisk på samme vis som Kirkegaards andre bøger. Udover at skrive bøgerne, var det desuden Kirkegaard selv, der lavede illustrationerne, og det er disse der er arbejdet ud fra i animationsarbejdet. Derfor forbliver de også meget tro mod Kirkegaards ånd, hvilket er et kæmpe plus i det endelige visuelle udtryk.
Stemmerne
Inden man sætter sig til rette i sædet, er det svært ikke at have Allan Olsens karakteristiske stemme i tankerne, når det kommer til Orla Frøsnapper. Der går dog ikke mange øjeblikket, før man har accepteret at stemmen (der som nævnt leveres Nikolaj Lie Kaas) er anderledes. For Kaas' stemme passer perfekt til en bølle, og det velskrevet manuskript bliver fint leveret, og så er det generelt bare finurligt at høre Nikolaj Lie Kaas råbe "Røvbøvs" til den lille Viktor.
Også Thure Lindhardt, Kopernikus og Falkenberg leverer troværdige stemmer, omend det kan overraske en smule, at man ikke har valgt rent faktisk at bruge børn. Det gør dog ikke noget, for stemmerne er som sagt troværdige, primært på grund af deres blide klang og medlevende tonelejer. Hvilket det trods alt er de færreste børn der mestre. Og så er det svært ikke, at falde for Ole Thestrups røst som Smeden.
Dommen
Orla Frøsnapper er en herlig familiefilm, hvor både små som lidt større børn kan have glæde historien. For os der er en anelse længere oppe i årene, er den god på den nostalgiske måde, fordi langt de fleste af os husker Orla Frøsnapper, og fordi vi alle sammen har kendt en, eller måske selv været en.
Filmen kan man andre ord ses med mange forskellige briller, og alt efter hvilket sæt man ser dem med, vil udfaldet være forskelligt.
Animationerne i filmen er glimrende lavet, og som nævnt holdt ganske tro mod Kirkegaard ånd. Peter Dodd, der er en af de to instruktører er da bestemt heller ikke nogen novice når det kommer til danske animatorer. Han har blandt andet været med til at lave Tim Burtons Corpse Bride og Wes Andersons Fantastic Mr. Fox. Om filmen for alvor har gavn af, at være i 3D er mere tvivlsom, men når alt kommer til alt, hvor mange film har så egentlig det.
Orla Frøsnapper er blot den første af en række filmatiseringer af Ole Lund Kirkegaards bøger, der er også nye animationsudgaver på vej af eksempelvis Gummi Tarzan og Otto er et Næsehorn. Og med denne tyder det på, at der er endnu mere godt i vente. Og at en ny generation også kan få glæde af Kirkegaard som vi andre havde det.

NYHEDSBREV










