Route Irish anmeldelse - endnu en Loach klassiker

< Forrige		Næste >

Den snart 75 årige Ken Loach, der er kendt for sin socialrealistiske film, ofte med socialpolitiske budskaber, leverer med Route Irish en intens thriller, som i den grad også er både socialrealistisk og politisk. Hans film har bragt ham et utal af nomineringer og priser, og Route Irish er ingen undtagelse.

I 2010 var den nomineret til De Gyldne Palmer ved filmfestivallen i Cannes. Prisen gik til den thailandske Uncle Boonmee's Who Can Recall His Past Lives. En nominering alene er et godt kvalitetsstempel, og det har den fortjent.

Den tidligere elitesoldat ved SAS, Fergus Malloy (Mark Womac), er hjemvendt fra Bagdad, og finder at hans barndomsven, Frankie, som han betragtede som sin egen bror er død. De to arbejdede som sikkerhedsvagter for civile, for det private sikkerhedsfirma Tyree.

Fergus stiller spørgsmålstegn ved Frankies død og begynder at grave i episoden, der ellers skete ved et angreb på sikkerhedsvagternes køretøj på verdens farligste vej, Route Irish, der går mellem Bagdads lufthavn og The Green Zone. F.eks har Frankie umiddelbart før sin død sendt en mobiltelefon til med et videoklip der kan antyde at nogen vil Frankie til livs. Fergus, der ellers kæmper med samvittighedskvaler, uhyggelige minder fra Irak, og temperaments problemer , involvere Frankies enke, Rachel (Andrea Lowe), i sine undersøgelser.

Hun får nu indblik i en Frankie hun ikke kendte, og har i den tid Frankie har været væk, levet i fornægtelse af at der kunne ske ham noget. Sammen får Fergus og Rachel dybere og dybere indsigt i Tyrees medarbejdere og ledelse, og finder hvor langt de vil gå, både for sig selv, og i firmaets navn.

Nej til vold

Route Irish er en tragisk historie, hvis primære mål er at skildrer problematikken ved at være soldat såvel som sikkerhedsvagt, i Bagdad. Mordmysteriet kommer i virkeligheden i anden række. Det er tydeligt at Ken Loach tager afstand fra krigen i Irak og især den store indsats der er pålagt de private sikkerhedsfirmaer, der kan agere som cowboys i Bagdags gader, uden retslige konsekvenser. De private firmaer kan lokke med store summer i løn til sikkerhedsvagterne, og det vil mange soldater der ofte kommer fra arbejderklassen blive tiltrukket af. Men kan lønnen betale sig?

Ken Loach forholder sig empatisk til den enkelte soldat og sikkerhedsvagt, og forstår deres tiltrækning til de store summer, men han fordømmer i Route Irish sikkerhedsfirmaerne og de forfærdelige gerninger de kræver af deres sikkerhedsvagter, som efterfølgende må leve med dybe ar på sjælen. Der bliver dog skildret to typer sikkerhedsvagter. Fergus er, trods sine utilgivelige gerninger, den sympatiske fordi han faktisk er tynget af sin fortid, og så er der det stereotype afstumpet dumme svin, der skyder før han spørger. Med det viser Ken Loach det farligste produkt af en krig, og til dem af os der ikke kan læse mellem linjerne, så er der bla. en scene med en tydelig plakat i forgrunden hvor der står ”SAY NO TO VIOLENCE”. Så er det vist skåret ud i pap.

De amerikanske styrker bliver heller ikke skildret på en flatterende måde. Det beskrives bla. hvordan de hensynsløst stormer folks hjem, og hører høj jazzmusik på deres kampvogne mens de ødelægger plantager.

Nej til Hollywood

Ken Loach har altid taget afstand til Hollywood, og denne her slags film fungere rigtig godt når der ikke går for maget pyroteknik og sukkersød musik i den. Billederne og klipningen virker realistisk, ligesom karatkerne er meget troværdige. Især Mark Womac, der er en anerkendt skuespiller i en lang række engelske tv serier og miniserier, spiller rollen som den tidligere SAS soldat fra Liverpools arbejderklasse, meget troværdigt. Man fornemmer hans indre dæmoner, samtidig med at man tydeligt kan se han har lavet hurtige penge, med hans designertøj, Audi A4, dyre ure og flot lejlighed, der så ellers er tom for møbler, hvilken giver en idé om at penge kan godt give dig en lejlighed, men ikke et hjem.

Filmen har ikke kørt i mange minutter før man føler man for Fergus, og forstår hans kamp for at finde sandheden om Frankies død. Route Irish viser dermed, som så mange andre film, hvad krig gør ved mennesker, men er også et reality check på hvilken retning moderne krig er på vej imod....