| < Forrige | Næste > |
|---|
Hver gang Quentin Tarantino sættes i forbindelse med en film opnår den automatisk opmærksomhed. Tarantino er producer på filmen Hell Ride, og der er heller ikke meget tvivl om at han har sat sit præg på filmen. Den er dog bestemt ikke instrueret eller skrevet af Tarantino selv, og det bærer den også præg af, filmen prøver at være Tarantinoish, men det lykkedes desværre meget sjældent i filmen. Hell Ride er skrevet og instrueret af Larry Bishop(Kill Bill 2) der også spiller en af hovedrollerne som Pistolero , der på narcissistisk facon naturligvis er en badass biker og den helt store helt på lagenerne sammen med utallige utrolig flotte kvinder.
Generelt er antallet at smukke nøgne kvinder ufattelig højt, denne film er lavet af mænd til mænd. Der er stort set ikke en mand i bar overkrop, til gengæld er der stort set ikke en kvinde med tøj på overkroppen, og selvom det er flot at kigge på, virker det mange gange i filmen mest som om det er gjort af grunden "Fordi vi kan".
Filmen er i stil med Tarantinos Death Proof og Planet Terror, der er en hyldest til de gamle grind-house film fra 70'erne. Grind-house film er betegnet ved at være lavbudget film med masser af action, vold og sex. Filmene blev vist i specielle Grind-house biografer og fordi selskaberne bag filmene var uafhængige var de ikke underlagt Hollywoods censur, og det var dette der tiltrak et massivt publikum. Genren uddøde dog sammen med drive-in biograferne da VHS kom på markedet.
Som Grind-house film indeholder Hell Ride, egentlig alle elementerne, der er masser af vold, action, sex og nøgne damer, men Larry Bishop er bare ikke Tarantino, og måske derfor mister man rimelig hurtigt interessen for den historie der er i filmen. Dybest set er det to biker bander der kæmpe en magt kamp, The Victors og The 666ERS, der er selvfølge en masser baggrundshistorie for de to bander der til dels bliver fortalt i tilbageblik og flashbacks.
I de nogle af de større roller i filmen finder man et par Tarantino darlings, Michael Madsen og David Carradine. Derudover medvirker blandt andre veteranen Dennis Hopper, Vinnie Jones, og en lang række kvindelige skuespillere der ikke har skrupler ved at tage tøjet af.
Filmen læner sig op af at være en konceptfilm, men den har har væsentlig mere at byde på end de oprindelige grind-house film, der er fortællinger om hævn, loyalitet og fællesskab, godt hvirvlet sammen i vold hor og mord.
Filmen er ikke dårlig, og med sine 75 minutter sidder man da heller ikke og keder sig. Men efter Planet Terror og Death Proof, kan man godt argumenterer for at der er lavet de hyldester til grind-house filmene der var nødvendige. Havde de været så fantastiske som Tarantino, Rodiquez og Bishop gerne vil gøre dem til, havde de så ikke stadig eksisteret i bedste velgående?
Man kan man lide vold, action, sex og overkåret halse uden den dybere mening eller har man bare en god time der skal fordrives kan Hell Ride anbefales.
Trailer
NYHEDSBREV










