Hall Pass/Alt Tilladt anmeldelse

< Forrige		Næste >

Hvad gør man når ens mand efter godt 20 års ægteskab, stadig kigger åbenlyst kigger på damer, også selvom man godt ved han (sandsynligvis) aldrig ville gøre andet end at kigge? Man giver ham et fripas(hall pass) fra ægteskabet - en uge hvor han har fri fra kone og børn og hvor alt er tilladt.

Gammel kærlighed dør aldrig?

Det er i hvert fald hvad Maggie(Jenny Fischer) vælger at give ægtemanden og faderen til deres tre små børn Rick (Owen Wilson). Sammen med vennen Fred(Jason Sudekis), der får lignende aftale i hus med sin kone Grace (Christina Applegate), har de to nu frie hænder til at score damer og gøre lige hvad de vil, mens konerne er i sommerhus.

De to har været i deres forhold så længe, at de dårligt kan huske hvordan man opfører sig overfor det modsatte køn, og det hjælper bestemt heller ikke, at de kigger efter de samme damer som de gjorde for tyve år siden. Heldigvis har de hjælp fra deres venner, der dog ikke har fået fri fra konerne, men er meget interesseret i at følge de to's udskejelser, der dog ikke går helt som planlagt.

Deres forsøg på at score piger, der uden de store problemer kunne være deres døtre, og jagen efter det vilde liv, bliver ingen måde som de havde forventet, og meget tyder på at deres respektive koner får mere ud af friugen end de to mænd.

Det kunne måske have kastet en masse hysterisk morsomme scener af sig, det er dog desværre ikke tilfældet. I stedet bliver det mere til en hyggelig lille film om moralske skrupler, troskab og kærlighed blandet med en smule (til tider forceret) humoristiske indslag. Hvilket også fungerer et stykke hen af vejen, men ikke helt i mål.

Mere hyggelig end hyle morsom

Filmen er skrevet og instrueret af brødrene Peter og Bobby Farrelly, der mest er kendt for deres yderst gakkede film Dum & Dummer, Vild med Mary, Jeg, mig & Irene og Hal's Store Kærlighed. Fælles for deres film er, at kærligheden og parforhold ofte spiller en stor rolle. I deres tidligere film var dog på en meget mere besynderligt plan, hvor stort set alt kunne. Mange vil nok undre sig over, at Farrelly brødrene har valgt at lave en film der er så nede på jorden, og ja... banal. Det hele er nede på jorden, og kun i ganske små momenter træder filmen uden for den gængse norm.

Og undertegnede skal da også blankt erkende, at have forventet langt mere gak og gøgl, end det er tilfældet. Filmen har sine små vanvittige indspark, og der er da ogsp blevet plads til bare bryster, store tissemænd, små tissemænd, en lille smule fæces og en playboy i skikkelse af Richard Jenkins. Men det ændrer ikke ved, at filmen kun i meget små perioder rent faktisk er sjov.

Den er hyggelig og byder på nogle få grin, men den er meget langt fra vanlig Farrelly standart, eller i hvert fald den standart de satte op gennem halvfemserne, der også var deres absolutte storhedstid.

Det er bestemt heller ikke Owen Wilsons bedste eller sjoveste film. Wilson har en tendens til at være i sit es, når han får lov til at underspille humoren, og det er ikke tilfældet her. Jason Sudekis er mest kendt for Saturday Night Live, og rollen som Fred er første rigtig store rolle. Hans rolle i filmen er et helt klassisk eksempel på en stormundet irrationel sidekick til protagonisten. Han er den gakkede, og det er ham der laver og siger de værste ting, da det jo ikke går, hvis det er den pæne hovedperson Owen Wilson der onanerer i sin bil.

Alt i alt er Hall Pass/Alt Tilladt endt med at være en date film, selvom den ligger mere op til at være en drengerøvsfilm. Om det er godt eller skidt, kommer nok an på beskueren. Problemet er dog stadig, at den hverken rigtig er fugl eller fisk og derfor ligger sig et sted midt imellem.