Midnight Son anmeldelse

< Forrige		Næste >

Inden for de sidste år er der kommet en lind strøm af vampyrfilm. Nogle har været overdrevne og actionspækket, mens andre har været romantiserende og kærlighedsfyldte. Midnight Son er ingen af delene, til gengæld er den så meget andet.

Scott Leberecht

Midnight Son er både skrevet og instrueret af Scott Leberechts hvis navn man nok kun vil nikke genkendende til, hvis man læser rulletekster. Han har været visual art director på film som Eraser, Sleepy Hollow og Inside Man.

Midnight Son er hans første spillefilm som instruktør og forfatter, og hvis han formår at holde niveauet er der ingen tvivl om, at det er starten på et meget spændende bekendtskab. Hans syn for de dystre detaljer, de stemningsfulde billeder og nuancerne i farver er nemlig med til at gøre Midnight Son til en af de bedste vampyrfilm i rigtig mange år. Måske også fordi den gør op med mange af de portrætteringer der har været de sidste mange år.

At han genfinder genren er måske en anelse for pompøs en udtalelse, men der er ingen tvivl om at hans film er med til at genfortolke genren på sin egen måde.

Blodtørsten beskrives som en blodsygdom

Jacob(glimrende spillet af Zak Kilberg) kan ikke tåle solen, på grund af (hvad han betegner som) en blodsygdom, han arbejder derfor som sikkerhedsvagt om natten, og holder sig generelt for sig selv. Hans helbred begynder dog at skrante og han bliver ikke længere mæt eller ernæret af almindelig mad, og han begynder at få hovedpine.

Det bliver ikke bedre da han møder Mary(Maya Parish) på en bar, Jacob forelsker sig i hende, men det går ikke godt i tråd med at hans sult stiger. Hver gang de er sammen, og det er ved at udvikle sig ændrer hans voldsomt, og han bliver bange for at skade hende.

Jacob finder ud af, at dyreblod kan dulme hans sult, men med tiden kan det heller ikke dumle smerten i maven og han har brug for noget stærkere.

Modvilligt finder Jacob ud af, at menneskeblod er det eneste der kan holde sulten væk. Men dette åbner en masse problemer. I første omgang er det de moralske og etiske skrupler, der holder ham tilbage, men som sulten stiger forsvinder hans skrupler i højere og højere grad og han vil gøre hvad som helst for at holde sulten væk.

En ny vampyr

Midnight Son er meget langt fra klassiske vampyrfortællinger, der er ingen brændende kors, og alle de andre traditionelle floskler er også udeladt. Det eneste klassiske "vampyrtræk" er, at solen er den værste fjende.

Det betyder også, at filmen bliver et medrivende drama om ensomhed og udelukkelse fra samfundet, hvor det faktum at han er en vampyr ikke skaber filmen, selvom det spiller en virkelig rolle. Filmen er med i Politikens publikumskonkurrence ved CPH PIX, hvor vinderen får den decideret premiere, og man kan kun håbe det sker. For filmen fortjener et langt bredere publikum, end et par hunderede mennesker ved en filmfestival.