Eichmann - Dødens Underskrift

< Forrige		Næste >

Filmen Eichmann er den sande historie om Adolf Eichmann, Adolf Hitlers højre hånd, som menes at være skyld i flere millioners menneskers død. Eichmann var en grusom mand, en højtstående officer, hvis vigtigste rolle under krigen var at udrydde jøder så hurtigt som muligt. Han udførte drabene med stor effektivitet, kynisme, og uden menneskelig medfølelse overfor de millioner der blev sendt i KZ-lejre. Filmen starter med nogle faktuelle informationer skrevet med god gammeldags skrivemaskinetekst. Scenen herefter foregår ved at jødisk bryllup hvor det kommer frem at Eichmann er blevet anholdt og vil blive stillet for en ret for sine forbrydelser, og der udbryder jubel blandt de jødiske gæster.

Til brylluppet er vores hovedperson Avner Less(Troy Garity), Avner er en ung efterforsker der skal samle beviser og sørge for en tilståelse fra Eichmann(Thomas Kretschmann) så han kan blive dømt. Filmen foregår skiftevis i forhørslokalet hvor Avner skal forsøge at få en tilståelse, og i hans hjem hvor hans kone ikke kan forstå han ikke må fortælle som sine møder med Eichmann. Fra tid til anden kommer der nogle flashback fra Eichman hvor han tænker tilbage, blandet andet på sine dage i Argentina, hvor han søgte tilflugt efter krigen.

Emnet i filmen er af historisk kæmpe betydning, og derfor er det ærgerligt at Eichmann - Dødens Underskrift ikke er lykkedes bedre end den er. Man får fornemmelsen af at instruktøren Robert Young ikke helt ved hvad det er han gerne vil med filmen, udover at fortælle en væsentlig historie. Udover Eichmann bliver der ikke gået i dybden med de andre karakterer, for at kunne forstå eksempelvis hans Avners kone Veras frustrationer over ikke at blive lukket ind i sagen, skal der altså mere end stikord til. Det fortælles med meget små ord at hun har mistet sin familie i kz-lejrene, men der bliver ikke gået mere i dybden.

Halvt inde i filmen finder Avner ud af at hans far er blevet sendt i døden af Eichmann selv, dette bliver dog flygtigt nævnt, ingen forhistorie, og ingen videre opfølgning. Selvom han givetvis er pint og hævngerrig kommer det ikke rigtig til udtryk, man føler ikke hans smerte som man burde. Nerven i filmen er desværre alt for ofte ikke til stede, og det bør den være i så højspændt en historie.

Selvom filmen ofte hælder til nærmest at være dokumentarisk er der mange væsentlige detaljer der ikke ser dagens lys, så sent som i 2006 kom det frem via visse CIA dokumenter, at den tyske regering i mange år vidste hvor i Argentina, Eichmann opholdte sig, dette holdt de dog for sig selv af frygt for hvad han kunne finde på at sige. Dette politiske aspekt kunne muligvis have været med til at gøre filmen mere vedkommende, hvis Robert Young havde haft modet til at kaste sig ud i de politiske elementer hele Eichmann historien bar så stort præg af. Det israelske militær Mossad fangede ham i 1960 i Argentina, men regeringen benægtede dette i lang tid, da de ikke havde det juridiske på plads. Emner som disse kunne have givet filmen lidt af det den mangler. Det er ingen kritik at der mangler action i filmen, for det er et historisk drama, men filmen kunne bare med meget få midler være blevet en langt bedre og mere vedkommende film, end det desværre er tilfældet.

Instruktøren er den 75 årige Robert Young, der primært er kendt for at have lavet film direkte til tv samt et væld af tv serier, forfatterne til filmen er Snoo Wilson, og Eichmann er blot hans anden film. Dette bærer filmen desværre præg af. Dialogen virker mange gange påtaget, og dette gør at flere scener ikke lever op til potentialet i historierne. Filmisk er Eichmann yderst vellykket, de grå og dystre nuancer gør deres for at sætte en ubehagelig stemning hver gang Eichmann er i billedet. Lyset i filmen gør at tiden bliver troværdigt, ofte bliver film overbelyst så de ligner nutiden, den nedtonede belysning giver troværdighed, også i tilbageblikkene

På trods af de mange negative punkter i filmen, er Eichmann ikke dårlig, den er bare for uvedkommende. Historie der har haft så stor betydning for millioner af mennesker som denne historie har, skal bare fortælles bedre. Det er vigtigt ikke at glemme fortiden, så når den fortælles skal det være med langt større overbevisning. Filmen slutter af med et vigtigt budskab fortalt af den rigtige Avner Less selv.

"Tusinder af mennesker har ikke engang hørt om Eichmann, de ved ikke han blev hængt efter en retssag, hvis man spørger unge idag, "hvem var Hitler", vil mange sige "Jeg har aldrig hørt om ham"... dernæst en masse om demokrati osv, og vi skal gøre hvad der står i vores magt for at han ikke bliver glemt, for at en sådan person ikke kan opstå igen.

Denne moral er så vigtig, men dette er bare på ingen måde en film der laver om på det.. Desværre.