Intimate Enemies

< Forrige		Næste >

Den franske instruktør Florent Emilio Siri fortæller med filmen Intimate Enemies (L'Ennemi Intime), historien om en lille gruppe af franske soldater der er udstationeret i Algieriet i 1950'erne. De få soldater kæmper for at beholde kontrollen og magten om det afrikanske Algeriet, der var under fransk flag. Den unge Løjtnant Terrien kommer til gruppen, som sergent Dougnag har kontrolleret, efter deres tidligere leder blev skudt. Det går hurtigt op for Terrien at ikke alt er som han havde regnet med og de hårde forhørsmetoder og tortur, stadig foregår, noget han har meget svært ved at se i gennem fingre med.

Som de mister flere og flere soldater, og ser flere grusomheder, begynder det dog at gå op for Terrien at det måske er nødvendigt med forhørsmetoder, der ellers strider mod menneskerettighederne, ligesom at alle tilfangetagne bliver skudt i "flugtforsøg". På overfladen virker filmen som en ligetil krigs film, men lidt dybere er filmen meget mere end det. Først og fremmest er det spændende at se en film om krig der gennem de sidste 50 år nærmest er blevet fejet under gulvtæppet.

Hvad Frankrig overhovedet lavede i Algeriet kan man diskutere, men faktum er, at de første trak sig ud i slutningen af 50'erne, i 1962 blev Algeriet erklæret selvstændig, og først i 1999, erkendte Frankrig offentligt at der havde været krig i landet.

Selvom krigen ikke er den mest filmatiserede er tematikken den samme som i de fleste andre krigsdramaer, de gode mod de onde er svært definerbart, Intimate Enemeis tager ikke som sådan side, den fremstiller FLN (Den lokale befrielsesfront), som en brutal fjende der ikke skyer nogen midler, for at få hvad de vil have, om det så koster en hel landsby med kvinder og børn livet.

Samtidig er de franske soldater ikke portrætteret som værende de gode, de torturerer og skyder uskyldige som var det en leg. Hvilken krig filmen foregår under er som sådan underordnet, for det er ikke det filmen gør op med, instruktøren Siri viser at selvom tortur er forkasteligt, så finder det sted og har altid gjort det. På dette punkt er filmen højaktuel, sammen med hele problemstillingen om hvad-laver-vi-egentlig-her.

Som film er der ikke noget specielt nyskabende over filmen, men det er heller ikke altid nødvendigt, historien er godt fortalt, de mange kampe og skududvekslinger er glimrende, og de for mig ukendte skuespillere gør alle en fin figur.

Florent Emilio Siri er nok på vores breddegrader mest kendt for at have stået bag bag Bruce Willis filmen Hostage fra 2005, men med Intimate Enemies vender han altså tilbage til det franske. Siri har udover at være instruktør på 4 film, også været instruktør på spillet Splinter Cell, der langt hen ad vejen også virker som en film. Dette har åbenbart givet ham en god ballast til filmningen med rigtige mennesker, i hvert fald er alle kampscenerne i Intimate Enemies, utroligt fint filmet