En Familie anmeldelse

< Forrige		Næste >

Pernille Fischer Christensen har instrueret En Familie, og ligesom det har været tilfældet med hendes tidligere film En Soap og Dansen har hun også denne gang fået hjælp af Kim Fupz Aakeson til at skrive manuskriptet. Og det er ikke det eneste den har tilfælles med hendes tidligere værker. Ligesom disse har den nemlig også ganske fine elementer, der bare ikke rigtig kommer til deres rette udtryk.

Der er dog en ting, der alene gør filmen værd at se, og det er den altid fremragende Jesper Christensen. Han har flere gange bevist at han sagtens kan betegnes som Danmarks bedste skuespiller. Alt hvad han gør er overbevisende, og man tror på alle hans små ansigtstræk og hver en mimik virker perfekt timet og ikke mindst yderst troværdig.

Det var ellers ikke meget der tydede på, at det skulle blive Jesper Christensen, der skulle spille rollen. Da han først fik manuskriptet afviste han det nemlig pure, efter en nærmere gennemlæsning fik ændrede han dog mening og kaldte ifølge Ficher Christensen manuskriptet for genialt. Hvorvidt dette er tilfældet eller ej, skal være usagt, men faktum er i hvert fald at han er med og han er fantastisk.

En patriark's sidste tid

Richard Rheinwald er tredje generations ejer af Rheinwald bageri, der ikke bare er et hvilket som helst bageri, men et ganske fornemt et af slagsen og kongelig hofleverandør. Han har fire børn, to vokse døtre fra sit første ægteskab og to mindre af slagsen med hans nye kæreste, der i løbet af filmen bliver en kone.

Hans helbred er desværre ikke i samme fine stand som hans brød. Han har fået fjernet nogle svulster fra lungerne, og er blevet kureret. Det er dog kun for en stund at han for lov til at nyde at være sund og rask inden helbredet luner igen er ude med riven. Da uheldet igen er ude, er det langt mere alvorligt og han må nu begynde at greje hvordan bageriets fremtid skal se ud - uden ham.

Han førstevalg til at overtage familiens stolte traditioner er den ældste datter Ditte (Lene Maria Christensen). Hendes liv har dog indtil videre ikke ligefrem båret hen mod at skulle være bager. Hun bor sammen med sin kæreste Peter (spillet af Robert og Bodil vinderen Pilou Asbæk). Hun er lige blevet tilbudt drømmejobbet i New York, men må tage hendes liv op til overvejelse da faderen bliver dødelig syg. Herfra er der en masse valg, der skal træffes, og en masse følelser skal skal gennemgås.

Emotionelt eller følelsesporno?

Alle de medvirkende skuespillere gør det ganske glimrende. Selvom Jesper Christensen helt fortjent stjæler det meste opmærksomhed så er der gode solide præstationer fra samtlige medvirkende. Filmen er ganske forudsigelig, hvilket ikke nødvendigvis er skidt, men gør i sagens natur også er der ikke er meget overraskende ved handlingen.

Desuden kan man diskutere hvor relevant filmens sidste halve time er. Der er en hårfin grænse mellem hvornår noget er emotionelt og hvornår det bare er følelsesporno, der prøver at krænge tårekanalerne op. Det er til tider også meget svært at skelne i filmen, hvad der er egentlig er intentionen med scenerne. Til tider bliver det hele udpenslet og trukket i langdrag blot for at vise hvor forfærdeligt det hele er.

En Familie er en fin film med et fint manuskript. Selve filmen er der ikke meget spektakulært over, men det er der bestemt over Jesper Christensen. Og hvis man er interesseret i at se en af de bedste præstationer af en dansk skuespiller i nyere tid så er En Familie et godt valg. Ellers er der desværre ikke så meget at komme efter. Som nævnt gør de medvirkende det godt, men deres historie er ikke fortalt godt nok. Der er for mange ubesvarede spørgsmål, hvorfor de gør som de gør - også selvom de gør det overbevisende. Helt kort kan det opsummeres - skuespillerne er bedre end filmen.