| < Forrige | Næste > |
|---|
"This Story is inspired by true events", denne sætning danner ofte grundlag til enten en dårlig film eller en god film, der sjældent en gylden mellemvej, og Sanctum er da heller ikke nogen undtagelse. Desværre er det førstenævnte der er tilfældet denne gang. For Sanctum er bestemt ikke nogen god film, og man kan undre sig over hvad James Camerons navn laver på plakaten.
Jovist, Cameron har som executive producer nok ikke haft meget med filmen at gøre, udover at have set manuskriptet og måske bistået med lidt 3D teknik, men alligevel virker det som et af hans ellers meget få dårlige valg i hans karriere.
Hvis man graver en anelse dybere begynder det hele dog alligevel af dæmre. Filmen er som nævnt baseret, eller i hvert fald inspireret af rigtige begivenheder. Historien er skrevet af den australske dykker og grotteudforsker Andrew Wight. Han er meget respekteret for sit håndværk og betragtes som værende blandt de førende grottedykkere i verden. Nååh ja, så han han også været med til at lave Ghosts of the Abyss og Aliens in the Deep - som jo så nu engang er instrueret af James Cameron. Det lugter altså langt væk af en vennetjeneste, men lad nu det ligge.
Historien, der kunne være i en dykkermaske
Det er ikke nødvendigt at gå meget ned i detaljerne for at forstå filmens overordnede præmis. Et hold af grottedykkere er i gang med at udforske "the mother of all caves" i Papua New Guinea. Spændingen og begejstringen for at være den første nogensinde i historien til at se grotterne har drevet Frank (Richard Roxburgh), til at blive den bedste udforsker og dykker og har tilsidesat alt andet inklusiv sønnen Josh(Rhys Wakefield).
Frank omgiver sig af et hold, bestående af de absolut bedste, og det hele bliver betalt af milliardæren Carl(Ioan Gruffurd), der kommer til ekspeditionen sammen med sin kæreste Victoria(Alice Parkinson).
Sammen med Carl og Victoria kommer dog også en storm, og pludselig bliver holdet fanget 2 km under jorden i verdens største og ikke mindst uudforskede grotter. Der er ingen vej op, og da vandet på grund af uvejret bliver ved med at stige, er det håbløst at vente på hjælp. Den eneste vej er dybere ind i de ukendte grotter, for at finde den underjordiske strøm der fører ud i havet og ud i friheden.
Den klaustrofobiske udeblivelse
Det bliver burde her blive adrenalinfyldt, spændende og ikke mindst voldsomt klaustrofobisk når de klatre eller dykker gennem de meget snævre passager. Det hele drukner(...) dog i ligegyldigheder og ikke mindst klichéer, såvel handling og replikker, der nærmest falder over hinanden.
Dertil kommer Alister Griersons instruktion, der er alt andet end imponerende. Titanic og Avatar skaberen James Cameron har en sans for detaljer og et storladent sceneri, dette har han tydeligvis ikke delt med Alister. På trods af manglende ilt, mad og ikke mindst lys, det anspændte forhold mellem alle personerne i filmen bliver den aldrig rigtig medrivende.
Desuden er det ikke ligefrem de bedste skuespillere i historien, der er blevet valgt til filmen. Deres udtryk og ageren virker i flere tilfælde i bedste fald forceret. Af en storslået instruktør og producer (i James Cameron der har produceret filmen) er Sanctum overraskende middelmådig grænsende til det lidt pinlige. Det skal dog siges til filmens forsvar, at den brugte 3D er fornuftig. Men der er stadig langt fra Avatar til Sanctum, og mon ikke Camerons næste undervandsprojekt med Avatar 2 bliver en anelse mere vellykket.

NYHEDSBREV










