| < Forrige | Næste > |
|---|
Jonah Hex er skrevet af Brian Taylor og Mark Nevaldine, der tidligere har stået bag film som Crank og Gamer. Derfor var det da også med bange anelser af undertegnede lagde den lille blu-ray disc i afspilleren. Taylor og Neveldine har ved flere lejligheder vist, at de ikke magter at skrive en historie, men blot propper en masse action ned i en lille kasse, de så kalder en film.
Lad det være sagt med det samme, det bliver der bestemt ikke lavet om på i Jonah Hex, heller ikke selvom de end ikke har skulle finde på en historie denne gang.
Jonah Hex er baseret på DC Comics tegneserie af samme navn, dette betyder i sagens natur også at historien er givet på forhånd, og denne blev vi som beskuere så ellers hastet igennem i starten af filmen.
De manglende følelser
Filmen lægger hårdt ud med at vise den brutale baggrund for hvorfor Jonah Hex(Josh Brolin) er som han er. Hans familie bliver brændt og dræbt for øjnene af ham af den onde terrorist Quentin Turnball(John Malkovich). Det skulle så give os en masse sympati og virkelig finde den dybe empati frem for Jonah Hex, og dermed forstå hvorfor han gør som han gør. Det hele går dog umanerlig stærkt, og det er umuligt at finde følelser frem. Man kan blot konstatere hvad der sker, og man får aldrig mulighed til at tænke over sagerne.
Det korte af det lange er, at Jonah Hex har slået Turnballs søn ihjel, derfor dræber Turnball nu alle som Hex har kær. Han efterlader Hex døden nær(eftersom han har været døden nær, kan han nu snakke med de døde). Turnball iscenesætter sin egen død, og da Hex tror han er død, mister han sin mening med livet, og bliver derfor dusørjager og lovløs.
Det viser sig dog at Turnball ikke er død, men i virkelig planlægger at bringe det nye land(USA) i knæ, og staten har kun et håb og det er så Hex, og derfor beder de ham om hjælp. Lyder det en smule forjaget? så er det ikke tilfældigt.
Sådan er det nemlig hele vejen gennem filmen, man bliver aldrig rigtig fanget. Hverken af forholdet mellem Jonah Hex og Lilah(Megan Fox), eller Jonah Hex's forhold til døden og loven. Det hele går stærkt og alligevel er det usandsynligt kedsommeligt.
Ikke deres fineste stund
Josh Brolin blev nomineret til en Oscar for hans rolle i Milk, John Malkovich blev nomineret for hans roller i In the Line of Fire og Places in the Heart. Når de to herrer om mange år vil kigge tilbage på deres karriere, vil de nok undre sig over nogensinde at have sagt ja til denne film. Det skal dog siges, at Malkovich er begyndt at sige ja til langt flere tvivlsomme projekter end tidligere, det må være pensionsopsparingen der trækker.
72 minutter mellem himmel og helvede
Der er da heldigvis ikke kun dårlige ting at sige om filmen, eksempelvis varer den heldigvis kun en time og 12 minutter, og derfor er det hele ganske hurtig overstået. Desuden er filmen ganske fint lavet og den tager sig godt ud i full hd, dette gør at den samlede vurdering stiger en anelse. Musikken i filmen er pompøs og skrevet af metalbandet Mastodon, og man får næsten tankerne hen på John Carpenter, der af uvisse årsager også altid har insisteret på selv at lave musikken. De hårde guitarriffs giver til tider et mere komisk end gunstigt lydbillede, det passer slet og ret bare ikke ind. Det samme er tilfældet med filmen - den passer bare ikke ind.......
NYHEDSBREV
RSS feeds
