Film anmeldelser

The Fighter - En fighter i flere henseender

The FighterMan skal nok være mere end almindelig bokseinteresseret, hvis navnene Micky Ward og Dicky Ecklund lyder bekendte. The Figther er baseret på de to brødres liv, og det er gjort med god balance mellem broderskabet, familien, kærligheden og boksningen. Vægtningen mellem de fire elementer er perfekt balanceret, hvilket gør at man sidder med en fornemmelse af en ganske komplet fortælling, hvor man ikke kunne ønske sig meget mere.


Manuskriptet

Manuskriptet til filmen er skrevet af blandt andre Scott Silver, der bedst er kendt for at have skrevet Eminem filmen 8 Mile for nogle år siden. Der har været fire manuskriptforfattere til at skrive filmen, og noget kunne tyde på, at det ligesom i boksning bliver bedre med sparring. I hvert fald er det slet ikke overraskende eller ufortjent, at de fire herrer bag filmen er nomineret til en Oscar for deres værk. Når man oveni dette tilføjer fantastiske præstationer fra de medvirkende, er det svært ikke at være en smule imponeret.


Micky og Dicky

I 1978 boksede Dicky Ecklund mod Sugar Ray Leonard, som en del flere nok vil huske. Dette var Dicky's største øjeblik som bokser. Efterfølgende udlevede han sin boksedrøm gennem lillebroderen Micky Ward, der også endte med at blive verdensmester, men ikke uden at have været igennem et personligt mareridt med bristede drømme og hårde nederlag.

I The Fighter spiller Christian Bale en af sit livs roller som Dicky Ecklund, mens hovedrollen Micky Ward bliver spillet af Mark Wahlberg der også sjældent er set bedre. Micky er efter en lovende start på sin karriere løbet ind i 4 nederlag i træk, og det begynder at se sort ud. Han mor Alice (Melissa Leo) arrangerer hans kampe, men har problemer med at finde de rette modstandere. Ward løber ind i en gevaldig øretæve da han kommer op mod en 10 kilo tungere modstander, der ellers skulle have været hans steppingstone(springbræt) til større kampe.


Hans storebror og tidligere forbillede Dicky er hans træner, men udover at være træner og tidligere bokser er Dicky også dybt afhængig af crack, hvilket gør ham komplet utilregnelig, hvilket ikke passer så godt ind i professionel boksekarriere. Alt i mens er HBO ved at lave en film om Dicky. Selv mener han den handler om et muligt comeback, men virkeligheden er en lidt anden. Filmen High on Crack handler om hvad crack kan gøre mod misbrugere. Moderen er blind for misbruget og Micky vender på grund af hans kærlighed til broderen også mere eller mindre den anden kind til.


De store ændringer

Der sker dog nogle ting i Micky's liv der skaber store forandringer. Først og fremmest møder han Charlene (Amy Adams), der delvist får ham til at indse at moderen som manager og junkiebroderen som træner måske ikke er den bedste kombination. Den helt store ændring sker dog da Dicky ryger i fængsel efter at være kommer i slåskamp med et par uniformeret betjente, hvilket man sjældent slipper godt af sted med. Slåskampen får store konsekvenser og Micky bliver også involveret, men slipper dog uden fængsel, men med en brækket hånd. Episoden bliver det helt store vendepunkt, ikke blot for Dicky der rygter i fængsel, men også for Micky der skal klare sig uden broderen - på godt og ondt.


Efter en pause fra boksningen begynder han igen at træne. Denne gang uden familiens indgriben, selvom det bliver med store protester fra moderen og de syv påståelige og generelt voldsomt usympatiske søstre. Hans nye boksetilværelse bliver startskuddet til en lovende stigning i graderne, men hele tiden ligger broderens råd og ekspertise i baghovedet på Micky.


Uimodståelige præstationer

Christian Bale er formidabel i rollen som Dicky Ecklund. Endnu en gang er han gået til ekstremerne for en rolle, og har tabt sig omkring tyve kilo for at spille en troværdig crackmisbruger men stadig hjertevarm bror. Hans portrættering er lige i skabet, og det er langt fra nogen tilfældighed at Bale ikke blot er nomineret til en Oscar, men også er storfavorit. Bale har tidligere vist sit enorme potentiale og i The Fighter, kommer det hele til udtryk. Han favner alle følelser og leverer dem med en troværdighed og overbevisning, man skal lede længe efter. Melissa Leo er ligeledes nomineret og blandt favoritterne, når der om et par uger skal deles statuetterne. Hun er perfekt i rollen som den lettere forskruede Alice, der vakler mellem at være utålelig, øretæveindbydende til at være kærlig, empatisk og sårbar. 

Mark Wahlberg gør ligeledes en helt igennem god figur. Hans portræt af Micky Ward er troværdigt og overbevisende lige til det sidste slag. I forhold til Bale og Leo blegner hans præstation dog en lille smule.


Forudsigelig - naturligvis

En film der er baseret på faktiske personer og rigtige begivenheder, kan af gode grunde ikke være meget andet end forudsigelig. Der var nok ikke mange der blev overrasket da Titanic sank, eller da Butch Cassidy and the Sundance Kid bliver skudt i slutningen. Alligevel kan der godt tage toppen en smule af glæden, at filmen trods alt er så forudsigelig som det er tilfældet, men det skal dog ikke pille for meget ved helhedsindtrykket.


En fighter er ikke bare en bokser, en fighter er meget mere end det - og det samme er filmen. Det er ikke bare endnu en boksefilm. The Fighter handler om fighten for at blive den bedste, fighten for kærlighed, fighten mod crack og fighten for at finde det bedste for en selv og turde sige fra over for andre. Selvom The Fighter måske nok er forudsigelig og fyldt med klichéer så redder den sig hjem som en glimrende film, ikke mindst på grund af de medvirkende skuespillere.



NYHEDSBREV







   
Kommentarer (0)add comment

Skriv kommentar

busy

Nyeste filmanmeldelser

Små Hvide Løgne

Små Hvide Løgne

På ferie med den franske middelklasse og dets fine...

Diktatoren - du...

Diktatoren - dum, grov og sjov

Der er nok ikke nogen, der vil klandre Sacha Baron...

The Raven - Got...

The Raven - Goth håndværk

1849: En sindssyg massemorder er løs i Baltimore. ...

Dark Shadows - ...

Dark Shadows - uinteressante vampyrer og hekse

Tim Burton og Johnny Depp er efterhånden blevet et...

The Cabin in th...

The Cabin in the Woods - ekstrem og uforudsigelig

Umiddelbart lyder The Cabin in the Woods som en me...

Act of Valor - ...

Act of Valor - 110% hårdtpumpet propaganda

Da den første trailer til Act of Valor kom, var me...

Erindringen om ...

Erindringen om mine bedrøvelige ludere

Erindringen om mine bedrøvelige ludere er en filma...

Over Kanten - L...

Over Kanten - Langt under niveau

En dansk psykologisk thriller med et gribende plot...

Synes godt om

Konkurrencer på siden lige nu

News image

Vind Min Søsters Børn på dvd eller blu-ray

En af de absolut mest populære franchises inden for familiefilm her i landet er uden tvivl Min Søs...

News image

Vind Prometheus billetter

En af årets mest ventede film for sci-fi entutiaster er uden tvivl Ridley Scott's stort anlagte Pro...