| < Forrige | Næste > |
|---|
I 2008 tog Rasmus Heide og Mick Øgendahl fusen på filmdanmark. Trods elendige anmeldelser fra langt de fleste kanter solgte filmen mere end 450.000 billetter. Nu er Heide og Øgendahl klar med en ny komedie. Væk er genbrugsstationen og ind er kommet en anelse mere handling og en hel del mere action.
Alle for én er dansk films seneste forsøg på at skabe en komedie, der skal få tårerne til at trille ned af kinderne på de unge danskere. Filmen er skrevet af Mick Øgendahl og har et cast der er bygget op om kernen af dansk comedy. Spørgsmålet er om det er nok?
Et liv på kanten
Nikolai (Jonatan Spang), Ralf (Mick Øgendahl) og Timo (Rasmus Bjerg) lever et mindre glorværdigt liv på kanten af loven. De tjener til føden ved at stjæle luksusbiler, men politiet er altid lige i hælene på dem. Deres barndomsven Martin (Jon Lange) er den dimentrale modsætning af de tre banditter. Han lever efter loven og lægger en stor ære i sit arbejde. Ikke desto mindre er hans karriere skrantende og han har brug for hjælp til at samle beviser mod en udenlandsk forretningsmand/narkosmugler, så han kan bevise sit værd overfor hans kvindelige chef. Derfor indgår Martin en aftale med de tre banditter – de hjælper med at skaffe beviserne mod narkobaronen og så sørger Martin for at beviserne mod biltyvene forsvinder. Et match made in heaven og en plan der er dømt til at gå galt… Og så kører det ellers derudaf.
Solide præstationer
Alle For Én er en god komedie. Men så er den heller ikke mere. Castet leverer solid comedy pakket ind i en historie, der er lettilgængelig og meget forudsigelig. Særlig Rasmus Bjerg og Mick Øgendahl gør det godt som de umage brødre Timo og Ralf, deres interne diskussioner om alt mellem himmel og jord er så stupide, at man ikke kan undgå at grine. Dette kombineres med en sød historie og så ender man faktisk med et slutprodukt som fint lever op til forventningerne. Men…
Mere stand-up end comedy
Det lader til at Mick Øgendahl ikke helt kan lade stand-up’ens format ligge. I hvert fald forsøges der konstant på at få publikum til at grine og dette forsøg er ikke vellykket. Overalt i filmen forekommer platheder, der er så malplacerede at det bliver direkte pinligt. Filmens forsøg på at få publikum til at grine gør at humoren til tider bliver påtaget og det bryder meget med filmens generelle flow og er ofte direkte forstyrrende for filmens fortælling. Særligt Gordon Kenndedy’s fuldstændigt malplacerede karakter gør ikke noget godt for filmen.
Bedre end Blå Mænd
Jeg grinte meget hele filmen igennem, men ærlig talt har jeg også svært ved at huske noget som helst fra filmen. Og dermed har den vel opfyldt mine forventninger? Jeg forventede et godt grin, skarpe jokes og nogle morsomme karakterer. Og jeg fik hele pakken. Alligevel føler jeg mig irriteret over filmens ærgerlige forsøg på at få mig til at grine hele tiden. Derfor får filmen kun 4 stjerner. Den er, i forhold til dansk standard, helt i top, og Mick Øgendahl leverer en fremragende opfølgning på hans svage debut i Blå Mænd, men dansk film formår bare ikke at mestre comedy-genren.
Alt i alt tyder Alle For Én til at kunne blive en lige så stor succes som Blå Mænd, og så er det da ikke utænkeligt at Heide og Øgendahl laver endnu en film, og hvem ved måske bliver tredje gang også lykkens gang.
NYHEDSBREV
RSS feeds
