| < Forrige | Næste > |
|---|
Blandt Clint Eastwoods film for de sidste årti finder man blandt andre Million Dollar Baby, Gran Torino og Mystic River. Tre gange siden 2003 har hans film været nomineret til en Oscar i kategorien bedste film. Dertil kommer et væld af nomineringer for manuskripter og præstationer fra de medvirkende. Hereafter er nomineret til én Oscar - for bedste visuelle effekter. Det siger desværre en del, om de kvaliteter filmen har.
En masser plusser
Der er ellers på papiret utrolig mange ting, der taler for at Hereafter kunne blive en fremragende film. Udover Clint Eastwood, der er en fantastisk instruktør, så er manuskriptet skrevet af Peter Morgen, der står bag så velskrevne film som The Queen, Frost/Nixon og The Last King of Scotland. Steven Spielberg er oveni købet producer på filmen, alligevel er den meget langt fra hvad man kunne have håbet på med et sådan hold. Det forlyder at Peter Morgan skrev manuskriptet med følgende tanke i baghovedet "Vi kan være så tæt på nogen, vide alt om dem, dele alt med dem, og når de er væk så ved vi pludselig ingenting". Og det er da en spændende antagelse - bestemt. Men det er meget svært, at få en god film ud af det, viser det sig.
Filmen forsøger at stille "spørgsmål" som ovenstående, og hovedpersonen George´s har da også en ganske fornuftig betragtninger "Man skulle tro det var spændende at vide alt om en anden person, men det viser sig ikke altid at være tilfældet" og hvad med "Et liv der kun handler om død, er ikke noget liv". Men gode ideer og sloganlignende replikker er ikke nok til, at redde filmen fra at være en halvrodet affære der ikke rigtig bliver hverken det ene eller det andet.
Katastrofen rammer
Hereafter starter ud i det smukke Thailand, på hvad der skal vise sig at være den skæbnesvanger dato 26. december 2004, hvor den mange meter høje flodbølge ramte Thailand og dræbte flere hundrede tusinde mennesker - turister som lokale. Blandt turisterne er i filmen den franske journalist Marie Lelay(Cécile De France) sammen med kæresten Didier(Thierry Neuvic). Mens Marie er ude for, at finde gaver der skal tages med hjem, rammer den altødelæggende tsunami. Marie bliver fanget af vandmasserne, hun bliver trukket under vandet og dør. Et par snarrådige mænd har held til at genoplive hende og hun bliver genforenet med Didier, men hun har set et glimt af den anden side......
Historien om Marie og Didier slår filmen an, men er blot en blandt tre historier, der kæder filmen sammen. Den anden foregår i San Francisco og handler om George Lonegan(Matt Damon) der er et medium. Ved at røre ved folk kan han se deres afdøde familie eller venner. og snakke med dem. Han har dog lagt den del af sit liv bag sig, og arbejder på for en minimumsløn på en fabrik. Hans bror Billy (Jay Mohr) kan ikke forstå, hvorfor han ikke ønsker at bruge sin "gave", til at hjælpe andre, og ikke mindst til at tjene en masse penge.
George begynder at gå til italiensk madlavning hos kokken Carlo (Steve Schirripa, kendt fra Sopranos). Her møder han Melanie (Bryce Dallas Howard), som han så småt indleder et forhold med, men der er ting hun ikke ønskede han skulle vide om hende. Og nok en gang bliver hans "gave" til en forbandelse.
Den tredje historie handler om tvillingerne Jason og Marcus, der bor hos deres alkoholiserede og stofmisbrugende mor i London. Socialmyndighederne forsøger hele tiden at få dem fjernet, men de dækker moderen og lader som om alt er i den fineste orden. Indtil tragedien rammer om tvillingerne på den voldsomst tænkeligt møde bliver til en.
Mange historier - løs forbindelse
Normalt er der en god fingerregel, når man laver denne type film af flere sammensatte historier. Hver enkelt historie skal være spændende nok til at kunne fylde en helt film, ellers skinner dette igennem i det samlede billede. Dette er desværre tilfældet med Hereafter, hver enkelt historie kunne måske nok fylde en film selv, men det ville ikke blive nogen specielt god en af slagsen. Og derfor ender det samlede resultat også på samme måde. Måden de er forbundet på er desuden ikke specielt godt skruet sammen, men nærmere en smule forhastet mod slutningen af filmen.
Filmen forsøger at føre det overnaturlige og den sjette sans til noget der skal tages alvorligt, på samme tager den også lidt afstand fra det og gør endda lidt grin med det. Derfor er det svært, at vide hvad der helt præcist er filmens formål.
Clinten har intet at bevise
I min optik er Clint Eastwood en af de største filmskabere vi har blandt os. Trods en fødselsattest der sidste år viste, at manden er 80 år, har han gang på gang bevist at han besidder et fantastisk øje for at instruere. Han er desuden trods hans alder, en af de mest produtive instruktører der findes i øjeblikket. Og der er da heller ikke en finger, at sætte denne gang på det punkt i filmen. Men som et gammel ordsprog siger (og hvis der ikke er et, så burde der være det) "instruktionen bliver aldrig bedre end historien".
Clint Eastwood har bragt os mange glæder i biografen, og næste år er han aktuel med sin biopic J. Edgar om FBI's legendariske leder J. Edgar Hoover. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det bliver en fantastisk film, og indtil da lader jeg Hereafter stille og roligt gå i glemmebogen.
NYHEDSBREV
RSS feeds
Bent Vestergaard said:
 |
... Jeg synes simpelthen det er en mavesur anmeldelse, der i faktadetaljerne også er upræcist og løst venstrehåndsarbejde. Hvor i filmen bliver der lagt afstand til og gjort grin med det overnaturlige? Det er som om du ikke har set filmen og derfor bliver dit sprog også underligt ubehjælpsomt og forarmet. Om igen! |
bjørn
said:
 |
... Jeg synes eksempelvis der bliver gjort lidt grin med et overnaturlige da Marcus opsøger såkaldte "medier". Her smører Clint tykt for at vise der er mange "fuskere", hvilket jeg betegner som at gøre grin med det. Mavesur anmeldelse eller ej, det er min mening og jeg var skuffet over hans film, hvilket anmeldelsen jo nok bærer præg af. At mit sprog er foramet(hvordan det ord så ellers passer ind) skal jeg da beklage, men mener nu jeg har faktadetaljerne på plads. Når en film består af tre historier, kan det være svært at være for beskrivende uden at give for meget væk, der er jo nogle detaljer der ikke på forhånd skal gives væk. |
Peter Frederiksen said:
|
... Det er en FANTASTISK film! Dybden i filmen er unik, og hvis ikke man selv er et sted i sit liv hvor denne dybde kan blive reflekteret, vil man simpelthen ikke se det. Det er derfor ikke en film for alle. Den er kommet på min top 10 liste. se den igen og lad din analytiske side få en pause, og lad dig forføre dybt ind i din egen sjæl.. der vil du måske høre en dyb dyb rungen, og hvis du hører rigtig godt efter vi det blive til et inderligt "jaaaa.. endelig.. og en taknemmelighed for dette her kan beskrives i så fine billeder og gode hjertegribende historier fra livet, tak for det Clint Eastwood! |
