Film anmeldelser

The Green Hornet - Helt med faderkomplekser

The Green HornetUmiddelbart lyder det som en underlig blanding, at tage instruktøren bag Evigt Solskin I et Pletfrit Sind og forfatterholdet bag Superbad og så ellers få dem til at lave en superhelte film med et budget på over en halv milliard kroner. Som udgangspunkt skulle man næsten mene, at det kun kunne være enten galt eller genialt. Det viser sig dog hverken af være det  ene eller det andet.

Det er nok langt fra alle der har hørt om The Green Hornet. Historierne om den maskerede helt startede allerede tilbage i 30'erne med George W. Trendle og Fran Striker's radiospil. Siden da er det blevet til en længere række af film og tv-serier. Der er dog ikke for alvor nogen af dem, der er slået igennem i den brede offentlighed. Nu er en ny udgave landet, og der er bestemt ikke sparret på noget, The Green Hornet anno 2011 har kostet omkring 600 millioner kroner at producere.

Michel Gondry's hjertebarn
Længe inden instruktøren Gondry lavede Evigt Solskin.. og The Science of Sleep havde han fingrene i superhelten. Tilbage i halvfemserne var han involveret i projektet, og havde på daværende tidspunkt udset sig Vince Vaughn, der endnu ikke rigtig var slået igennem, til at spille rollen som Britt Reid. Planerne blev dog som bekendt aldrig til noget. Siden har en længere række af skuespillere og instruktører været sat i forbindelse med projektet, men det endte altså i sidste ende tilbage hos Gondry.

Klassisk superhelt/antihelt
Det ville være forkert at sige, at historien om Green Hornet minder om Batman, hvis det overhovedet er noget er det modsat. The Green Hornet kom nemlig frem før Batman, og er blandt de første helte. Alligevel er der mange ligheder mellem de to. De er begge milliardærer om dagen og bekæmper forbrydere om natten. Desuden er der heller ikke nogen af dem, der har superkræfter, men klarer sig ved hjælp af en masse smarte gadgets som penge kan købe.

Seth "Hornet" Rogen
Seth Rogen spiller hovedrollen som Britt Reid,  en fordrukken og festglad søn af en stenrig forretningsmand, der blandt andet ejer Los Angeles' mest prestigefyldte avis "The Daily Sentinal". Britt's far har aldrig set det store lys i ham, og Britt er vokset op dybt inde i skyggen af sin magtfulde far. Derfor bliver det noget af en omvæltning for ham,da faderen dør af et bistik og Britt arver hele dynastiet. Man kan så undre sig over at faderen overlader alt til en, som han mener er inkompetent, men det er så en mindre detalje.

Sammen med faderens mekaniker/kaffebrygger Kato(spillet af Jay Chou, der får sin Hollywood debut) beslutter Britt Reid sig i et øjebliks kådhed at de skal gøre noget stort, og her vælger de så at skære hovedet af den statue, som der er blevet bygget af faderen i hans ære. Sagen udvikler sig dog og de ender med at redde et par der bliver overfaldet af nogle forbrydere. Det vil sige, Kato der har mange skjulte talenter, ender med at redde dem, mens Britt kigger på.

Man er ikke superhelt uden konsekvenser
Dagen derpå finder de ud af, at de bliver nødt til at fortsætte som superhelte, men på deres egen måde. De er eksempelvis nødt til at fremstå halvvejs som forbrydere for at forbryderne ikke tror de er helte. En underlig logik der dog alligevel på en måde giver en eller anden form for forskruet mening.
At de vælger at fremstå som forbrydere betyder dog også, at de får  opmærksomhed fra den lokale forbryderleder Chudnofsky, chud-nof-sky (Christoph Waltz), der ikke er begejstret for at de trænger ind på hans terræn.
Samtidig er der også en skumle statsanklager Scanlon(David Harbour), der lader til at have en skjult dagsorden. Heldigvis kan Britt's nye sekretær Lenore (Cameron Diaz) hjælpe de uprøvede helte, da hun kan fortælle hvad deres næste træk burde være, dog uden at kende deres superhelteidentitet.

The Green Hornet er hverken fugl eller fisk og stikker heller ikke som en bi (eller hveps)
Seth Rogen har skrevet filmen sammen med Evan Goldberg, og det kan sagtens mærkes. Thew Green Hornet føles nemlig langt hen af vejen som en hvilken som helst anden Seth Rogen film. Der er dog skruet en anelse ned for det beskidte sprog. I forhold til hvor mange der egentlig må lade livet, er det også komplet ufatteligt hvor lidt blod der er i filmen. Men sådan er det jo når man vil lave en PG-13 film. The Green Hornet er en hybrid mellem en super- og en antihelt, filmen lykkedes dog ikke helt i at fange hverken den ene eller anden side af karakteren.

De sparsomme kampscener der er midt i filmen er fremragende, og der virkelig er leget med de visuelle virkemidler, der nu en gang ligger gemt i post-produktionen. Desværre varer denne kælen for detaljerne ikke ved, og hen mod slutningen bliver det meget mere tju-bang-action, hvilket er set så uendelig mange gange før. 3D grafikken er nedtonet voldsomt, og det virker mest af alt som splidte krafter. Der er mange fine sekvenser i filmen, og der er naturligvis gode dialoger og replikker, som man kender dem fra Goldberg og Rogen tidligere arbejde.

Efterfølgeren er allerede bekræftet, og der er da heller ikke nogen tvivl om, at elementerne til et fantastisk brag af en film er til stede, men det lykkedes altså ikke helt i dette første forsøg. Selvom filmen handler om "fødslen" af en helt, er der eksempelvis ingen forskel fra Britt Reid fra filmens start til filmens slut. Der er ingen udvikling i hans karakter og derfor bliver det også svært at få sympati for hans rolle. Og hvis man ikke skal have sympati med en superhelt, hvem pokker skal man så have sympati for? Filmen er ikke god som Nolans Batman film, og den er ikke sjov som Kick-Ass, den underholder, men har for mange mangler til rigtig at blive underholdende.


NYHEDSBREV







   
Kommentarer (0)add comment

Skriv kommentar

busy

Nyeste filmanmeldelser

Små Hvide Løgne

Små Hvide Løgne

På ferie med den franske middelklasse og dets fine...

Diktatoren - du...

Diktatoren - dum, grov og sjov

Der er nok ikke nogen, der vil klandre Sacha Baron...

The Raven - Got...

The Raven - Goth håndværk

1849: En sindssyg massemorder er løs i Baltimore. ...

Dark Shadows - ...

Dark Shadows - uinteressante vampyrer og hekse

Tim Burton og Johnny Depp er efterhånden blevet et...

The Cabin in th...

The Cabin in the Woods - ekstrem og uforudsigelig

Umiddelbart lyder The Cabin in the Woods som en me...

Act of Valor - ...

Act of Valor - 110% hårdtpumpet propaganda

Da den første trailer til Act of Valor kom, var me...

Erindringen om ...

Erindringen om mine bedrøvelige ludere

Erindringen om mine bedrøvelige ludere er en filma...

Over Kanten - L...

Over Kanten - Langt under niveau

En dansk psykologisk thriller med et gribende plot...

Synes godt om

Konkurrencer på siden lige nu

News image

Vind Min Søsters Børn på dvd eller blu-ray

En af de absolut mest populære franchises inden for familiefilm her i landet er uden tvivl Min Søs...

News image

Vind Prometheus billetter

En af årets mest ventede film for sci-fi entutiaster er uden tvivl Ridley Scott's stort anlagte Pro...