Film anmeldelser

Meet the Parents: Little Fockers

Little FockersDet er efterhånden 10 år siden at Meet the Parents fik premiere. Filmen blev med god grund en stor succes, hvis Little Fockers bliver en succes vil det udelukkende være på grund af den første films originalitet og historie. For alt hvad der var originalt og sjovt ved den første film, er fuldstændig forsvundet hos The Fockers anno 2010.


Filmen handler som titlen antyder om Greg og Pam Focker's små børn, eller vent, nej det gør den faktisk ikke. Titlen virker fuldstændig malplaceret, da de små børn er kørt ud på et sidespor og blot bliver én af en masse små historier, hvor ingen af dem for alvor bliver fulgt til dørs. Det de dog alle har til fælles er at de er overfladiske, og derfor ikke skaber den store indlevelse eller medrivning.


Handlingen


I korte træk handler Little Fockers om at Jack Byrnes (Robert De Niro) er blevet ældre og er ved at finde ud af hvem der skal være familiens nye patriark. Og eftersom den anden datter ikke længere er gift med Dr. Bob, da han har været utro, er der reelt kun Gaylord Focker(Ben Stiller) tilbage. Det helt store spørgsmål er så om han er klar til at blive "The Godfocker". Det kræver nemlig ikke blot at han har rent mel i posten. Han skal også have styr på hjemmet, børnene, sexlivet og så skal økonomien også være på plads.


For at få mere råderum i familiens økonomi siger Greg ja til tale på en kongres om en nyt potensmiddel. Det er den labre Andi Garcia(Jessica Alba) der overtaler ham til at sige ja. Det viser sig dog at hans valg får konsekvenser, ikke mindst på grund af den mistroiske svigerfar der hele tiden er på stikkerne og har alle sanser skærpet.


Alt i mens er der også en fødselsdag for deres tvillinger der skal arrangeres, og oven i det kommer Kevin(Owen Wilson) også tilbage i deres liv, og hans følelser for Pam er ikke væk.


Same old - same old


Det lyder måske meget som de foregående film, og det er da heller ikke nogen tilfældighed. Der er nemlig stort set intet originalt i filmen, alt hvad der er sjovt er det kun på baggrund af ting man kan huske fra de tidligere film. Samtidig er filmen ikke i nærheden af at være lige så godt skrevet som de to foregående. Vittighederne er ikke sjove og de sparsomme højdepunkter kan tælles på et par fingre.


Med skuespillere som Barbra Streissand, Dustin Hoffman, Harvey Keitel og Robert De Niro burde det næsten være ulovligt at lave så tynd en kop te. Det virker ikke som om Universal Pictures har haft andre krav end at filmen skulle tjene penge til regnskabet. Måske er det også derfor hverken instruktøren eller hovedforfatteren er den samme. Filmen kunne utvivlsomt have haft nogle gode pointer, hvis den havde handlet om børneopdragelse eller det at blive gammel. Men intet er ført til dørs og intet er gennført, det eneste den virkelig lykkes med er ikke at fungere. Det gør den til gengæld også godt.


Hvem vil kunne li´ den?


Der er uden tvivl enkelte af de første films fans, der vil føle sig underholdt.  Langt de fleste vil nok føle sig taget ved næsen af en film, der ødelægger eftermælet af hvad der kunne have blevet en fornuftig trilogi, omend det kun var den første film, der for alvor fungerede. Og så er det altså underligt, at filmen på trods af dens titel kun indeholder børn i 10-15 minutter.


Nu skal det heller ikke lyde som om filmen er helt uden kvaliteter, for så grelt står det trods alt ikke til. De Niro og Ben Stiller er begge gode, det samme er Owen Wilson, men det materiale de har haft at arbejde med, har bare ikke ydet dem den retfærdighed de fortjener.




NYHEDSBREV





 


   
Kommentarer (2)add comment

Erik said:

0
...
faktisk helt enig
december 27, 2010

Lasse kryger said:

0
...
Jeg blev lige lokket en tur i biografen for at se den. Jeg var skeptisk på forhånd og med god grund.
Jeg synes stadig at Jack Byrnes er en fornøjelig figur, og De Niro spiller stadig godt. Det er sjovt at høre små anekdoter om hans top cia-træning smilies/smiley.gif
Men filmen er dårligt skrevet, og Dustin Hoffmans rolle er virkelig kedelig. Synd for sådan en god skuespiller.
Men, jeg synes nu at filmen er forholdsvis underholdende. Men vent til dvd'en kommer i hvert fald... smilies/smiley.gif
januar 16, 2011

Skriv kommentar

busy

Nyeste filmanmeldelser

Små Hvide Løgne

Små Hvide Løgne

På ferie med den franske middelklasse og dets fine...

Diktatoren - du...

Diktatoren - dum, grov og sjov

Der er nok ikke nogen, der vil klandre Sacha Baron...

The Raven - Got...

The Raven - Goth håndværk

1849: En sindssyg massemorder er løs i Baltimore. ...

Dark Shadows - ...

Dark Shadows - uinteressante vampyrer og hekse

Tim Burton og Johnny Depp er efterhånden blevet et...

The Cabin in th...

The Cabin in the Woods - ekstrem og uforudsigelig

Umiddelbart lyder The Cabin in the Woods som en me...

Act of Valor - ...

Act of Valor - 110% hårdtpumpet propaganda

Da den første trailer til Act of Valor kom, var me...

Erindringen om ...

Erindringen om mine bedrøvelige ludere

Erindringen om mine bedrøvelige ludere er en filma...

Over Kanten - L...

Over Kanten - Langt under niveau

En dansk psykologisk thriller med et gribende plot...

Synes godt om

Konkurrencer på siden lige nu

News image

Vind Min Søsters Børn på dvd eller blu-ray

En af de absolut mest populære franchises inden for familiefilm her i landet er uden tvivl Min Søs...

News image

Vind Prometheus billetter

En af årets mest ventede film for sci-fi entutiaster er uden tvivl Ridley Scott's stort anlagte Pro...