| < Forrige | Næste > |
|---|
Bogen Eat Prey Love er skrevet af den amerikanske forfatter og journalist Elizabeth Gilbert og handler om hendes rejse i livet efter hendes skilsmisse. Bogen lå 187 uger på New York Times Best Seller List, derfor var det nok også uundgåeligt at der ville komme en film baseret på bogen, som det altså er tilfældet.
Spis Bed Elsk minder mest af alt om en artikelserie fra Q, Alt For Damerne eller Femina om hvorfor alle fortjener at være lykkelige og naturligvis hvordan de bliver det.
Lizz Gilbert
Filmen ligger ud med at vise hvordan Lizz(Julia Roberts) ikke længere er lykkelig i sit ægteskab med Steven (Billy Crudup) og derfor beslutter sig for at forlade ham. Ikke længe efter finder hun sammen med den unge skuespiller David (James Franco). Dette er dog heller ikke et forhold med udsigt, og hun beslutter sig for at der må noget helt andet til. Det ender med at hendes valg falder på at hun skal til Italien og lære at snakke italiensk. Herefter skal hun til Indien og finde indre ro og endelig skal hun slutte turen på Bali, hvor hun skal møde den guru, der har forudsagt hendes liv ved et tidligere møde.
Og kort sagt, så er det det, de næste lidt mere end to timer går med. Hun kommer til Rom, hvor hun møder dejlige mennesker der farver hendes liv og hun lærer at spise god mad. Så tager hun til Indien hvor hun har svært ved at finde indre ro. Mødet med Richard (Richard Jenkins) hjælper hende dog på rette vej. Endelig kommer hun til Bali, hvor tingene begynder at give mening, og hun møder Felipe (Jarvier Bardem), der viser hende kærlighed, efter han også selv har mistet.
Originalitet søges
Det er sikkert en fin bog. Undertegnet er nok ikke målgruppen for den, og efter at have set filmen kommer jeg da uden tvivl aldrig nogensinde til at læse den. Selvom det utvivlsomt er en god historie fortalt af en stærk kvinde, så fungerer det bestemt ikke på film. Historien er set bedre tusind gange(bedre) før, om hvordan man finder sig selv,på de mest utænkelige steder.
Angiveligt skulle filmen have været et dramady altså et drama blandet med komedie. Problemet er, at der ikke er noget tilnærmelsesvis sjovt i filmen og dermed forbliver den bare i en konstant monoton stemning, der varer fra start til slut. Desuden er filmen delt komplet uhensigtsmæssigt op, i hvert fald kommer Spis delen i Italien til at fylde væsentlig mere end Bed i Indien og Elsk på Bali. Det er ikke tillagt mere værdi, og derfor virker det besynderligt at dette fylder så meget i forhold til alt det andet.
Fine præstationer
Julie Roberts har det med enten at være fantastisk eller bare for meget. I denne film er det et sted midt imellem, der er ikke meget at sætte en finger på, men der er bestemt heller ikke meget at være begejstret over. Hendes rolle som den Lizz er mest af alt usympatisk, hun prøver at finde sig sig selv, alt i mens hun er dybt egoistisk og egentlig ikke overvejer andres følelser. James Franco gør en god figur som den unge teaterskuespiller, det samme gør Javier Bardem som den brasilianske Felipe som Lizz møder på Bali. Den helt store oplevelse er dog Richard Jenkins, der i vanlig stil overstråler alt og alle.
Ikke nok
Alverdens fine præstationer kan dog ikke redde Spis Bed Elsk, fra at være en komplet ligegyldig og ubetydelig selvhjælpsfilm at værste skuffe. Hvis man i denne film, tror man finder hjælp til, at få sit liv på rette spor, så er man ved at være der, hvor det kan betegnes som at være hjælpeløs. Det filmen lykkes bedst med, er at give lyst til at besøge Bali og Rom, så hvis deres landes turistbureauer har haft en finger med i spillet, så er filmen bestemt en succes, men i alle andre henseender er den ikke.
NYHEDSBREV
RSS feeds
