Film anmeldelser

De fleste kan nok nikke genkendende til Charles Dickens historie Et Juleeventyr, ellers som den hedder på originalsproget A Christmas Carol. Dickens udødelige fortælling om Ebeneezer Scrooge har været fortalt i  over 150 år, men det betyder ikke, at historien  er blevet umoderne eller uvedkommende.

Den fortæller nemlig meget præcist, hvad julen egentlig handler, eller i hvert fald burde handle om. Nemlig at vise sine medmennesker: kærlighed, gavmildhed og glæde.

Rigmanden Scrooge (Jim Carrey) lever et isoleret liv, hvor det hele handler om arbejde, tjene penge,  og ikke mindst at bruge færrest muligt penge. Han hader alt hvad julen er og står for. Hvis det stod til ham blev den afskaffet, hvilket han ikke gør meget for at skjule – tværtimod.

Han forpester julestemningen i London, hvor han gør alt for at alle andre skal få en dårlig jul lige som ham. Det går ud over alle, lige fra hans eneste ansatte, til byens borgere og hans nevø der ellers inviterer ham på julemiddag.  

Julenat bliver Scrooge opsøgt af spøgelset af hans tidligere kompagnon, der fortæller ham at han vil blive opsigt af tre ånder.  Fortidens, nutidens og fremtidens ånder opsøger ham helt som lovet, og de viser ham alle hvordan han gennem sit liv har behandlet andre, og hvordan andre har behandlet ham. Fremtidens ånd viser ham hvordan hans fremtid kommer til at se ud, hvis ikke han ændrer sit liv. En oplevelse der sætter hans tilværelse i relief og får ham til at få øjnene op.

Der er ikke pillet specielt meget ved handlingen i forhold til Dickens historie fra 1847, derfor er der da heller ikke nogen overraskelser i filmen. Det er da heller ikke nødvendigt at lave ændringer, for som man siger – if it aint broke, don’t fix it.

Animationerne i filmen er helt igennem overlegne og instruktøren Robert Zemeckis viser, ligesom det var tilfældet med Polar Ekspressen at han har et fantastisk blik for de små detaljer, der gør filmen til en visuelt meget fantastisk og betagende film.

Hvad filmen ikke mangler på teknikken og effekterne kommer den til gengæld til kort med, når det kommer til det personlige udtryk. Jim Carreys stemmeførelse er naturligvis i top og man kan sagtens se Carrey’s gummiansigt forvrænges i alle mulige udtryk. Ikke desto mindre, så virker filmen en lille smule upersonligt. Man lever sig ikke for alvor ind i den tragiske fortælling om Scrooge, og det er svært at fatte sympati for ham. I tidligere filmatiseringer har der været mere fokus på hvordan hans tilværelse forpester alt omkring ham. Der bliver gjort for lidt ud af det i Zemeckis’ version, hvilket gør at den mangler en smule personlighed og dybde i persongalleriet.

Alt i alt er A Christmas Carol er en ganske god julefilm, der visuelt er langt bedre end antallet af stjerner afspejler. Men hvis man vil lave en rigtig god film, så er det altså ikke nok at den er flot. Den skal også have noget på hjertet. Det virker lidt som Zemeckis ville fortælle Dickens’ historie, uden selv at bidrage med det helt store.

Tweet