Film anmeldelser

Der er ikke meget finkulturelt over Alexandre Aja´s Piranha 3D. Filmen giver egentlig heller ikke specielt meget mening. Bland så det med en masse bryster, bajere, sprut og stoffer, så har man i grove træk fanget essensen af Piranha 3D. Det er filmteknisk ikke specielt imponerende, 3D-effekterne er tydeligvis konverteret fra 2D til 3D, manuskriptet er ikke voldsomt overbevisende. Men men men, hold kæft hvor er det fedt.

Nogen film bliver lavet for at skabe opmærksomhed omkring et vigtigt emne, andre for at være debatskabende. Piranha 3D ikke en af disse. Filmen skal bare være underholdende og det er den, der går ikke et minut, hvor man ikke føler sig fyrsteligt underholdt.

Filmen er et remake af Joe Dante(Gremlins) filmen Piranha/Rædsler i Dybet fra 1978. Originalen blev mildest talt aldrig nogen stor succes og måtte "nøjes" med kultstatus. Alexandre Aja der tidligere har stået bag gyseren Mirrors, slipper fint af sted med opgaven. Fans af originalen vil muligvis rynke på næsen. Filmen har ikke helt den samme charme som b-gyserne fra slutningen af 70érne og 80érne. Til gengæld er der skruet gevaldigt op for humoren og blodet.

Det har ikke taget mange minutter, at skrive handlingen til filmen, derfor skal der heller ikke bruges mange linjer på at beskrive den. Hele historien udspiller sig ved Lake Victoria, hvor tusindvis af unge studerende er samlet til "Spring Break". Dette falder meget uheldigt sammen med, at der er et jordskælv under vandet. Dette resulterer i at tusindvis af piratfisk kommer ud i ud i søen. Ur-piratfiskene som ellers burde have været uddøde i mange år, har været spærret i en gigantisk grotte  og får nu frit lejde - og de er sultne.

Sideløbende er der naturligvis andre historier i filmen, der skal hjælpe til at vise persongallariet.  Den historie der tager mest plads, er om den sleske filminstruktør Derrick Jones (Jerry O'Connell), der skal optage en halvpornografisk spring break film.  Personerne er meget klassiske i forhold til genren, og man er da heller aldrig i tvivl om hvem der dør, og hvem der får lov til at overleve. Gæt selv hvilken kategori den sleske instruktør falder ind under.

Blandt nøgne kvinder uden skyggen kønsbehåring der svømmer rundt i 3D, er der masser klassiske gysertræk ved filmen. Filmen bruger godt og vel halvdelen af spilletiden på at bygge stemningen op. Når alle er med på hvad der skal ske, åbner buffeten af halvnøgne smukke unge mennesker for de blodtørstige piratfisk. Også persongalleriet er meget klassisk. Der er den enlige mor(Elisabeth Shue) der samtidig også er byens sherif, hendes børn, sympatiske protagonister, meget usympatiske biroller, samt et væld af statister, der må lade livet på blodigste vis. Generelt er hele scenen sat til en klassisk en gyserfortælling, som man kender dem fra firserne. Men her stopper meget af det klassiske også - til fordel for en omgang blod, pik og patter i 3D.

Piranha 3D er naturligvis ikke stor filmkunst, den er i sagens natur ikke specielt original, da den som bekendt er et remake af en film fra 1978. Filmen er hjernedød underholdning, men af absolut bedste skuffe. Og det er det, den skal bedømmes ud fra, underholdningsværdien - og her er der ikke meget negativt at komme efter.

Tweet