Film anmeldelser

Da Universal Soldier fik premiere i 1992 havde Danmark lige vundet EM i fodbold. Meget er sket siden, både med dansk fodbold og med Universal Soldier. En ting er dog fælles, udviklingen går i den forkerte retning. I 1992 sad Roland Emmerich (Independence Day, 2012) i instruktørstolen, i Universal Soldier 3: Regeneration sidder den knapt så profilerede John Hyams.

Han har ikke de helt store film på sit CV, og generelt virker det også som om han har en smule svært ved at finde rytmen i filmen, der mest af alt blot går ud på at slå på tæven.

At havde set nogen af de foregående film (især den første), er langt fra en forudsætning for at kunne følge med i den tredje film. Der er nemlig ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem de tidligere film og så til Hyams udgave, hvilket virker en anelse besynderligt. Især når det nu engang er Jean-Claude Van Damme og Dolph Lundgren der er at finde i rollerne.

Lad det dog være sagt med det sammen, det er ikke fordi nogen af de to løber med de altoverskyggende roller i filmen. Deres roller er nemlig tonet ned og "overstråles" af den russiske Andrei 'The Pitbull' Arlovski. Generelt er der ikke nogen hovedrolle, blot en række mindre roller, hvoraf ingen af dem for alvor træder i karakter. Især Dolph Lundgren er overraskende og skuffende lidt med i filmen.

En gruppe terrorister truer med at sprænge en bombe ved Tjernobyl, en bombe der vil få den trejde reaktor som ellers er lukket ned til at eksplodere. Gruppen har flere trumfkort i ærmet, udover at de har kidnappet to af en generals børn, er de også i besiddelse af en NGU (Next Generation Unisoldier). En soldat der er genmodificeret, ikke føler smerte, parerer ordre og er overnaturligt skærk.

I et forsøg på at løslade gidslerne og få kontrol over situationen, sætter den amerikanske hær (hvad de så end laver der) en gruppe soldater ind, efterfulgt af deres egne NGU's. De viser dig dog at være meget underlegne i forhold til terroristernes NGU.

Derfor bliver hæren nødt til at sætte deres lid Luc (Van Damme), en NGU de ellers har forsøgt at rehabilitere og få tilbage ud i samfundet. Spørgsmålet er så bare om de har tid nok inden bomben går af.

Historien opfinder ikke lige frem den dybe tallerken, manuskriptet er papirtyndt, handlingen kan skrives på en serviet, Van Damme og Lundgren er alt for lidt med. Det er de mest åbenlyse problemer filmen kæmper med. Ikke desto mindre så er filmen, nok alligevel lige præcis hvad man kunne forvente. Filmen er den nyeste i en række af mere og mindre officielle efterfølgere til '92 udgaven. Og hvis man skal tro Van Damme bliver det heller ikke de sidste, man kan så håbe at der bliver gjort lidt mere ud af historien næste gang. Når alt det negative er sagt så har filmen da også enkelte lyspunker. Actionscenerne er filmens store force, og det er da også dem filmen lever højt på.

Tweet