| < Forrige | Næste > |
|---|
Normalvis er terror, selvmordsbomber og Jihad ikke noget man skal grine af. Nu er Four Lions da heller ikke nogen helt normal film, faktisk er den stort set det komplet modsatte. Filmen er skrevet og instrueret af den engelske satiriker og tidligere radiovært Christopher Morris. Han har valgt at gribe historien lidt anderledes og lidt mere friskt an, dermed er der ikke nogen tabuer når det kommer til at dø og dræbe for en større sag.
Four Lions handler om en lille gruppe engelske terrorister, bestående af de fire mænd Omar, Hassan, Barry og Waj. De er opsat på at føre hellig krig og bringe islam og muslimerne i front for verdenssituationen. De er dog ikke alene, de har blandt andet også bombemanden Faisal til at hjælpe med at lave de krævede bomber.
Faisal er dog ikke den helt store tilhænger om at dø i en hellig krig, han prøver derfor at træne krager til at bringe hans bomber til deres mål. Et stykke arbejde der dog viser sig at være sværere og ikke mindst meget farligere end Faisal havde regnet med.
Barry mener at det helt rigtige mål for deres terroraktion er at sprænge den lokale moske i luften. På den måde vil muslimerne samle sig i vrede og dermed blive en fælles styrke. Alligevel er han også i gang med at indspille en video der fortæller at det var dem der sprængte moskéen. Hvilket underminerer ideen om at de skulle tro det var kristne eller jøder der har sprængt den. Generelt er det ikke studenterhuen der trykker på den lille gruppe af hellige krigere.
Omar er gruppens uden sammenlignings kvikkeste hoved, han er den eneste der tænker klart, men samtidig er han også den der fremstår som mest ekstremistisk. Han sidder sammen med sin velfungerende familie og redigerer terrorhilsner, lige inden han han fortæller sønnen en lidt alternativ udgave af Løvernes Konge, hvor Simba laver hellig krig.
Four Lions er på alle måder en dybt komisk, sort, og helt igennem politisk ukorrekt film. Den er et godt eksempel på at man kan lave noget ganske underholdende og anderledes film, hvis man da ellers bare tør.
At kalde filmen for en hyldest til Monty Pyton er måske lige at stramme den, ikke desto mindre så minder filmen i sin vanvittige galgenhumor på mange punkter om noget man har kunne se i film som De Skøre Riddere og Life of Brian. Befriende, morsomt og kulsort - desværre mangler filmen en smule punch i længden. Det ændrer dog ikke ved et godt helhedsindtryk, der tegner meget lovende for Morris' fremtidige karriere som instruktør.
NYHEDSBREV
RSS feeds
wiik said:
 |
... Denne her film har et rigtig godt manuskript. Alle de enkelte situationer er morsomme og absurd teater, der klart har en dybere mening. Problemet er bare - synes jeg - at det ikke er specielt morsomt. Timingen er i mine øjne meget forceret, og der bliver ikke rigtig bygget op til pointerne. Peter Wiik http://www.scanframes.dk |
bjørn
said:
 |
... Jeg er enig i at der er mange af sekvenserne i filmen, der langt fra fungere optimalt. Der er også flere ting der uden tvivl var tænkt morsomme, men bare ikke er det. Havde det hele fungeret, har der også være i hvert fald en stjerne mere på fra min side.. Som sagt ændrer det dog (i min verden) ikke på at filmen i sin helhed fungerer, ikke mindst slutnigen |
