| < Forrige | Næste > |
|---|
Mød Steve og Kate Jones, sammen med deres smukke teenagebørn Jenn og Mick er de lige flyttet til en lille amerikansk forstad. The Joneses har det hele, de ser godt ud, de har de nyeste gadgets, de fedeste biler, det bedste hi-fi udstyr og det smarteste tøj. Det hele er dog heller ikke så godt, som det ser ud på overfladen.
Familien Jones er nemlig ikke nogen helt almindelig god middelklasse amerikansk familie. De er omvandrende reklamesøjler, trendsættere betalt til at få det lokale samfund bestående af købestærke naboer til at købe de samme golfkøller, de samme biler og fjernsyn.
The Joneses er en skarp satire om det bombardement vi hver dag bliver udsat for uanset hvor vi bevæger os. En af de mest brugte grunde til at købe er jalousi over hvad andre har. En jalousi der i The Joneses får alvorlige konsekvenser, hvor familien Jones har det hele, hvordan kan andre følger med, uden at gå fuldstændig på røven.
David Duchovny og Demi Moore spiller "forældreparret", mens teenage børnene bliver spillet af 24-årige Amber Heard og 26-årige Ben Hollingsworth.
Filmen handler om endorserede mennesker. Man kender det fra sportsverdenen hvor Tiger Woods og Cristiano Ronaldo er = Nike, og Messi og Henry er dedikerede Pepsi drikkere. Her er det accepteret, mens ideen med private personer som reklamesøjler måske virker langt væk, ikke desto mindre er ideen ganske oplagt og nok måske slet ikke så utænkelig.
Reklamesøjler med følelser
Det går naturligvis ikke helt som reklamefirmaet bag Familien Jones har planlagt. Familien har nemlig ligesom alle andre familier også problemer. Selvom de reelt er en familie er de tvunget til at leve sammen med de problemer det kaster af sig. De fire samboende mennesker er i fire sælgere, der alle skal nå deres mål. Så deres fælles værdier bygger ikke på kærlighed, respekt og omsorg, men konkurrence, salg og vindermentalitet.
Samtidig kæmper datteren med en fascination af ældre mænd, mens sønnen mere generelt er i tvivl. Steve(Duchovny) er ny i slænget, og har endnu ikke helt styr på salget, ligesom han stadig har moralske skrupler.
Jones = Hansen og Jensen
Debutanten Derrick Borte har både skrevet, produceret og instrueret filmen. Han har aldrig før selv skrevet eller instrueret en film. Til gengæld har han en fortid i reklamebranchen, hvilket man heller ikke er i tvivl om.
"Keeping up with the Joneses" er et næsten 100 år gammel ordsprog, der betyder at man sammenligner sig med sine naboer. Derfor er titlen på filmen rimelig indforstået, men dejligt at der for en gang skyld ikke er forsøgt sig med en dansk oversættelse.

NYHEDSBREV










