| < Forrige | Næste > |
|---|
Jim Carrey spiller den autentiske rolle som Steven Russell, der i 1998 blev idømt 144 års fængsel. Udadtil virker Russell som en ganske normal velfungerende mand tilhørende den brede amerikanske middelklasse. Det eneste ved ham der skiller sig en smule ud er at han er homoseksuel, noget han dog holder i det skjulte, indtil noget ændrer hans liv.
En bilulykke er lige ved at koste ham livet, og lige efter ulykken beslutter han sig for at han vil leve sig liv. Det betyder at han ikke vil lægge skjul på noget, og springer derfor til stor overraskelse for hans kone og datter ud af skabet.
Han flytter til Miami og finder sig en dejlig mand og lever livet fuldt ud. Han lever på første klasse med dyre gaver, dyrt tøj og smarte biler. Hans middelmådige job er dog ikke i nærheden af at kunne holde ham kørende og han begynder derfor at svindle i stor stil.
Til ar begynde med går det godt, men til sidst er der alligevel for mange sager og Steven Russell må en tur bag tremmer, her ændres hans liv igen. Han møder nemlig den charmerende Phillip Morris (Ewan McGregor) og de to forelsker sig pladask, også selvom Steven fortæller en løgn om hvorfor han er i fængsel.
Da de begge bliver bliver løsladt finder de sammen og er lykkelige. Alt i mens snyder og svindler Steven stadig på livet løs og i større omfang end nogensinde før. Noget går godt, mens andre ting har knapt så heldige udfald.
Filmen er baseret på den sande historie om Steven Russell, den historie er fantastisk og næsten lidt for utrolig. Derfor er dog også ærgerligt at I Love You Phillip Morris, ikke formår at være det samme. Filmen vakler lidt mellem to stole, skal den være en troværdig skildring og et drama eller en fuldblods komedie. Begge dele havde sandsynligvis virket, men mellemtingen bliver desværre mest af alt til middelmådighed.
Fantastiske Carrey
Jim Carrey er en fantastisk skuespiller. Han har ved flere lejligheder, såsom Yes Man og Eternal Sunshine of the Spotless Mind vist at han mestre også at trække på dramarepertoiret. Dette er der desværre ikke meget plads til i denne film. De gange hvor handlingen går hen og bliver seriøs og følelsesladet bliver det hurtigt afløst af noget fald på halen komik. Ikke at det ikke kan være sjovt, og i sær med Carrey. Men men kunne fristes til at sige, hver ting til sin tid.
Og selvom han er yderst troværdig som Steven Russell svindler og fusker, så halter det mere med Steven Russell mennesket og bøssen. Det bliver hurtigt meget karikeret og bliver til tider nærmere en parodi end et portæt.
I Love You Phillip Morris, er alt i alt en ganske fin film, der er ikke meget negativt at sige om den, til gengæld er der heller ikke meget positivt der for alvor skiller sig ud.
Filmen er både skrevet og instrueret af Glen Ficarra og John Requa, der har vaklet mellem gode og knapt så gode film. Blandt lyspunkterne er Bad Santa med en fremragende Billy Bob Thornton. I Love You Phillip Morris kunne have nydt godt af lidt Santa-touch, for med få ændringer kunne den være blevet væsentlig bedre. Til at begynde med skulle genren have været defineret, for komedie/spænding/drama/romantik lykkes ikke rigtig for filmen.

NYHEDSBREV










