Film anmeldelser

< Forrige		Næste >

Michael Douglas spiller den altoverskyggende hovedrolle som Ben Kalmen i Brian Koppelman og David Leviens stort set oversete Solitary Man. På trods af en længere række solide skuespillere fik filmen en begrænset premiere i USA og indspillede blot lidt over 4 millioner dollars.
Udover Michael Douglas medvirker blandt andre Jessie Eisenberg, Suran Sarandon og Danny DeVito. Alle leverer de gode solide præstationer, især Douglas er fremragende i rollen der da også uden tvivl er skrevet til ham.
Hvis der er nogen i branchen der er god til at spille en 60-årig falleret bilsælger med hang til kvinder og det hurtige liv, så er det Michael Douglas, og det er lige præcis hvad han gør i denne film.
Ben Kalmen er en mand der havde det hele, en kone han elskede, en dejlig datter og en blomstrende forretning som en af østkystens største bilsælgere. Men så lavede han rod i det hvad at lave nogle lyssky forretninger og pludselig blev det hele taget fra ham. Alt i mens hans helbred på hans senere år begynder at gå den forkerte vej.
Det stopper ham dog ikke i at nyde livet i fulde drag, med unge kvinder, hurtige biler og et liv der generelt er langt over hans evne.
En dag går det dog galt, han går i seng med hans "semi-kærestes" datter på en tur til Boston hvor han bare skulle eskorterer hendes på et universitetsbesøg. Pigens mor og hans kæreste bliver ikke overraskende rasende og sørger for at hendes mand river tæppet væk under Ben.
Ben finder nu sig selv ensom og på konkursens rand og er nødt til at bede hans datter om hjælp, men hvorfor skulle hun hjælpe ham når han aldrig har været der for hende.
Michael Douglas er et godt dumt svin
Manuskriptet er skrevet af Brian Koppelman og det er han generelt sluppet meget godt af sted med, der er dog ikke meget ved hverken historien eller instruktionen der skiller sig ud fra mængden. Det der gør Solitary Man til en ganske seværdig film er Michael Douglas.
Han har flere gange i sin karriere vist sig at han spiller et fantastisk dumt svin. Blandt de bedste præstationer er naturligvis hans rolle som Gordon Gekko i Wall Street. Ben Kalmen karakteren i Solitary Man når måske ikke somme højder, men det er på vej i samme retning.
Hans mimik, hans udtryk, hans kropssprog og hans karisma brænder igennem i filmen. Og han er perfekt som en halvvejs slesk tidligere bilsælger der stadig har talegaverne og overtalelsesevnerne intakte. At se ham tilbage som Gekko i en nær fremtid bliver forhåbentlig et kærligt gensyn.