Film anmeldelser

Roman Polanski's Skyggen

SkyggenThe Ghost Writer der har fået den danske titel Roman Polanski's Skyggen, er den første film i mere end 10 år som Polanski selv har skrevet. Derfor var forventningerne til filmen også høje, og hypen blev ikke mindre af at han blev anholdt for en gammel verserende sag inden filmen nåede at udkomme.

Om den har været ventetiden og hypen værd, kan diskuteres, det kan Polanskis talent dog ikke. Han er efterhånden blev 77 år, men hans film formår stadig at være nutidige og på ingen måde et levn fra fortiden.
Selvom der ikke er noget nyskabende eller specielt overraskende i Skyggen, så formår den alligevel at være medrivende, ikke mindst på grund af en meget velspillende Ewan McGregor som den unavngivne protagonist.
Filmens hovedperson er en forfatter (McGregor), der får til opgave at være ghost writer for Englands tidligere premierminister Adam Lang (Pierce Brosnan). Han får opgaven da den tidligere ghost rider/skygge er død under mystiske omstændigheder.
Egentlig er han ikke meget for at tage imod tilbuddet, man hans manager overtaler ham, da han vil blive betalt 250.000 dollars for en måneds arbejde.

Han kan dog ikke bare blive siddende hjemme i London og skrive bogen. Han er nødt til at tage ud på en lille vindblæst amerikansk ø (som Romø har lagt kulisse til). Her bor Adam Lang i øjeblikket, godt passet op af assistenter, kone, og et væld af sikkerhedsvagter. Adam Lang er nemlig ikke verdens mest populære skikkelse og han har fået kritik for at have været Amerika's nikkedukke. Jo længere vores navnløse helt graver i hans forgængers udkast jo flere hemmeligheder dukker der også op.
Det hele er meget klassisk, traditionelt og måske endda trivielt, alligevel lykkes det for Polanski at holde filmen i den rette tone, farve og stil til at gøre den spændende og endog en smule medrivende, selvom den foregår i et relativt stille tempo. Historien er gennemført, og tager et par drejninger der gør at man ikke bare kan læne sig tilbage. Filmen kræver at man følger med og holder et vågent øje med de informationer man får givet. Samtidig bliver den dog heller ikke får indforstået og langhåret. 
At filmen er en kritik af Tony Blair, skal man nok ikke have fulgt meget med i politik i, for at kunne forstå meget hurtigt i filmen. Alligevel bliver kritikken holdt på et plan hvor det ikke virker søgt. Desuden bliver Adam Lang også fremstillet som et helt menneske, og ikke bare en politiker. Pierce Brosnan er glimrende i rollen som Lang, hvilket er en af hans bedste i karrien.
Roman Polanski beviser endnu en gang (ikke at han behøver) at han er en af verdens ypperste instruktører der i den grad kan sit håndværk. Filmen gav ham da også en Sølvbjørn som bedste instruktør ved Berlin filmfestival. 
Skal man rette en kritik mod filmen, så er det, at selvom Polanski beviser han håndterer alt hvad der skal til så er det hele lige lovlig klassisk. Selvom den er medrivende og god, minder den stadig om meget der set utallige gange før.



NYHEDSBREV





   
Kommentarer (0)add comment

Skriv kommentar

busy

Nyeste filmanmeldelser

Den Bestøvlede ...

Den Bestøvlede Kat - Shreks overmand

Historierne om Den Bestøvlede Kat er oprindeligt s...

Spud Milton - M...

Spud Milton - Med ørerne i maskinen

Spud Milton instrueret af Donovan Marsh, og er bas...

Toast - Histori...

Toast - Historien om Nigel Slater

Toast handler om den anerkendte engelske kok, mads...

Casino Jack - T...

Casino Jack - The Super Lobbyist

Der er nok mange, der kan nikke genkendende til na...

House of the Ri...

House of the Rising Sun

Ray Shane (Dave Bautista) arbejder som dørmand for...

My week with Ma...

My week with Marilyn

Da Marilyn Monroe (Michelle Williams) i 1956 er i ...

War Horse - Ste...

War Horse - Stensikre Spielberg

Michael Morpurgo's bog War Horse har været en stor...

10 timer til Pa...

10 timer til Paradis - En sekstjernet, nøgen og ærlig historie

10 Timer til Paradis er instruktøren Mads Matthies...

Synes godt om

Konkurrencer på siden lige nu

News image

Vind billetter til The Artist

The Artist har taget alverdens anmeldere med storm. Den har vundet stort set alle priser der kan vin...

News image

Vind Star Wars Merchandise

Og ganske kort tid har Star Wars: Episode I - Den Usynlige Fjende premiere i 3D. Og i den forbindels...