Invictus anmeldelse

< Forrige		Næste >

Invictus Nelson Mandela(Morgan Freeman) er netop blevet indsat som præsident for Sydafrika, og han står med et land der er splittet. Mandela er den første sorte præsident i Sydafrikas historie, men linjerne mellem sort og hvid er skarpere optrukket end nogensinde før.

Mandela er fast besluttet på at det skal være en ny begyndelse hvor farve ikke længe skal have betydning for status. I et forsøg på at samle landet beslutter han sig for at sætte sin lid til rugby landsholdet Springboks, der ellers nærmest er synonym for det forgangne apartheids undertrykkelse.

Holdet består næsten udelukkende af hvide, og anført af kaptajnen Pienaar (Matt Damon) er de ikke ligefrem Sydafrikas stolthed. Holdet spiller skidt og chancerne for at de klare sig godt ved det forestående VM er minimale.

Selvom det meste af landet inklusiv alle sportsjournalisterne har vendt holdet ryggen, er der stadig en der tror på holdet og ser potentialet i det, ikke mindst politisk. Den afrikanske nationale kongres (ANC) vil opløse holdet på grund af hvad det står for. Mandela nægter dog at lade sig kure og er fast besluttet på at føre holdet til noget stort, da Sydafrika "Hungrer efter storhed".

Mandela får overbevist Pienaar om at holdet har potentiele til storhed, men det kræver hård træning, selvtilid og så skal det hvide hold til at træne med de sorte kommuner som et del af et større PR fremstød. Det hele er meget nyt for holdet, men det hjælper og langsomt begynder holdet at blomstre op.

Filmen er præget af en tyk symbolik i stort set alle handlinger, de hvide og sorte hænder der sammen løfter i flok. Selvom symbolikken til tider nærmer sig det stupide, virker det ikke kvalmt i Clint Eastwoods kyndige hænder. Eastwood er efterhånden blevet 80 år og har mere end 50 års erfaring med film. Derfor er det heller ikke så underligt at der endnu en gang stort set ikke er en finger at sætte på han arbejde.

Morgan Freeman og Clint Eastwood har ved flere lejligheder arbejdet sammen, og Eastwood har da også som instruktør formået at få det bedste ud af Freeman, der spiller rollen som Mandela helt igennem troværdig. Hans præstation kastede da også en Oscar-nominering af sig. Det gjorde Matt Damons præstation som Pienaar for den sags skyld også.

Invictus står som en stærk og vigtig film, måske er problemet med filmen dog at den tegner et lidt for rosenrødt billede af holdet og af Mandela. Historien er sand og det kan der ikke laves om på, men detaljerne er der ikke kræset meget for. Der mangler simpelt hen en smule dybde i filmen, til at den for alvor bliver medrivende. Det ændre dog ikke ved filmens åbenlyse kvaliteter og Eastwoods skarpe instruktion.

Invictus er en god film båret frem af glimrende præstationer af Damon og Freeman, men fremragende er den desværre ikke og den når ikke Eastwoods senere film som Gran Torino og Million Dollar Baby.