Green Zone anmeldelse

< Forrige		Næste >

Paul Greengrass og Matt Damon er et meget eksplosivt og effektivt makkerpar, når det kommer til at lave actionfilm. Det har de bevist med de seneste to Bourne film, og med Green Zone er der mere af samme skuffe. Navnet er ikke længere Jason Bourne men Roy Miller, mens ellers er handlingen langt hen ad vejen ikke til at tage fejl af.

Noget er helt galt i den amerikanske regering. Hvor det i Bourne filmene var den opdigtede Threadstone afdeling er kritikken denne gang meget mere tydelig på det amerikanske forsvarsministerium.

Roy Miller leder en afdeling i Irak, der lige efter invasion i 2003 skal finde de masseødelæggelsesvåben, der var grunden til krigen. Hver gang de når til et muligt gemmested for dem, viser det sig at være et dødt spor. Mistanken bliver større og større hos Miller, og det viser sig da også at det er med god grund. Kilden til informationerne er nemlig ikke blot meget hemmelig, men åbenbart også meget upræcis.

Roy og hans hold bliver konstant forsynet med ubrugelige oplysninger og bliver gang på gang send ud på missioner der intet fører med sig. Tilfældigt bliver han sammen med sig hold på en af disse missioner viklet ind i et stort politiks spil der går meget dybere end et par forkerte oplysninger om masseødelæggelsesvåben.

Jo mere der kommer frem, jo mere i tvivl bliver Roy om grunden til at USA overhovedet befinder sig i Irak, og kritikken er da heller ikke til at tag e fejl af. Den bliver dog holdt på et plan, hvor den trods sin styrke ikke kommer til at virke søgt.

Green Zone er fantastisk filmet, flere af scenerne har et meget klart dokumentarisk udtryk. Dette har Greengrass tidligere udnyttet da han i den ganske fremragede Bloddy Sunday fra 2002. Denne gang har han bare haft et budget på 100 millioner dollars frem for et par millioner pund. Paul Greengrass' kvaliteter er da der nok heller ikke mange der sætter spørgsmålstegn ved. Han er et glimrende håndværker, og der beviser han nok engang.

Hvad der også er med til at hjælpe filmen på vej er Brian Helgelands troværdige manuskript. Den Oscar-vindende Helgeland har en evne til at skrive dialog så man tror på den, og det virker også efter hensigten langt hen ad vejen. Til tider kan den da godt blive lige patriotisk nok, med Matt Damon som den lidt for gode samaritaner.

Det ændrer dog ikke ved at Green Zone er et godt stykke håndværk, der er underholden, medrivende, spændende og (langt hen ad vejen) troværdig.

En kritik kunne dog være at filmen simpelt hen minder for meget om Bourne filmene, dog uden at være på helt sammen niveau.