| < Forrige | Næste > |
|---|
Sylvester Stallone, Jason Statham, Jet Li, Dolph Lundgren, Mickey Rourke og Eric Roberts, det lyder næsten for godt det at være sandt: Virkeligheden er dog nærmere er det er for sandt til at være godt. Der er nok ikke mange af overnævnte, der normalt går under betegnelsen: gode skuespillere, og det laver The Expendables da heller ikke om om.
Det er ikke lige frem de dybe følelser de skal hive frem i filmen, det er derimod deres evne til at lave hårdtslående action, og det gør de til gengæld alle sammen godt. Paradoksalt nok kommer det bedst action måske fra den nye dreng fra blokken, Jason Statham.
Alt i alt minder The Expendables en del om den seneste Rambo film, med en begrænset handling men et tårnhøjt bodycount der uden problemer overstiger 100. Den helt store forskel er dog denne gang at "Rambo" ikke er alene, han er sammen med et hold af andre perfekte dræbermaskiner, en slags A-Team eller Rambo all stars om man vil.
Hver i sær har de deres egne specielle evner, såsom knive, eksplosioner, håndkamp osv, men når det hele først brager så er mængden af variation nu meget lille.
Barney(Stallone) står i spidsen for en gruppe lejesoldater under navnet "The Expendables", der kan lejes når alle andre udveje er brugt. Det tidligere medlem Tool (Rourke), der nu er "manager" for dem, sender dem hen til Mr. Church (Bruce Willis) der tilbyder dem en opgave. Den bliver også tilbudt til en anden lejesoldat(Arnold Schwarzenegger), der afslår og siger kun en tåbe ville tage den opgave.... var der nogen der sagde klassisk?
Opgaven går i alt sin enkelthed ud på at styrte en diktator, der styrer en lille ø i golfen. Det viser sig dog senere hen, at der er helt andre motiver, man skal dog ikke bruge for mange hjerneceller for at regne ud at det handler om noget andet end spansktalende diktatorer.
Generelt skal der ikke bruges mange hjerneceller, men det er der nok heller ikke nogen der i deres vildeste fantasi havde regnet med. The Expendables er nostalgisk underholdning fra start til slut. Hvad der er sparet på dialogen og handlingen er lagt til i vold og eksplosioner.
Filmen er old school, der er brugt et hav af stuntmænd og ingen smart computergrafik. Det er råt, rendyrket vold, og i rigelige mængder. På en måde er det befriende i en tid hvor film ellers falder over hinanden, for at have mest CGI og 3D.
The Expendables er en hyldest, en smule narcissistisk til Stallone selv, men bestemt også til alle kollegaerne og til en genre der havde sin absolutte storhedstid for omkring 20 år siden.
Det helt store problem med filmen er, at det virker som om Stallone til tider har set filmen som lidt mere dybsindigt og alvorlig end den er. The Expendables skal ikke ses som værende nogen af delene, den skal ses som underholdende og på det punkt fungerer den ganske glimrende.
NYHEDSBREV
RSS feeds
JJ said:
 |
... Come on!!! Hvilken verden lever du i? Det siger da sig selv at denne film ikke handler om soldaten der er blevet udstødt efter krig, eller dybsindig dialog... Det her er KULT, Stallone har gjort det, alle drengerøve har drømt om siden de havde plakater hængene af Samantha Fox, Van Damme, og Lamboghini Countach, hængende side om side på drenge værelset. Det var SÅ fedt de par timer den varede at være 8-10-12 år igen... ***** 5 Stjerner herfra! Top underholdning for den indre drengerøv...  |
bjørn
said:
 |
... Jamen så er vi da heller ikke helt uenige.. Nostalgisk underholdning fra start til slut og fungerer perfekt som underholdning er vel ikke lige frem negative vendnger. Det er en drengerøvsfilm, til alle os der kan huske stjernerne fra dengang... Det ER top underholdning, men den har nu også sine mangler.. og der er for mange til at 5 er mit bud. Også selvom den ikke skal ses som noget dybsindigt "eftertanke skabende" epistemologisk mesterværk.. Men jeg ser også med længsel frem til den næste film, og håber på at kvittere med 5 stjerner når den kommer... |
