| < Forrige | Næste > |
|---|
På overfladen (og coveret) for den sags skyld, ligner Remember Me stort set en hver anden romantisk anlagt film. Filmen gemmer dog på mere end ungdommelige forelskelser og småproblemer. Instruktøren Allan Coulter tager fat om dybe problemer og dystre skæbner og blander dem til en ganske vellykket og medrivende film.
En af grundene til at filmen har fået den opmærksomhed den har er Robert Pattinson der spiller rollen som den forpinte Tyler Hawkins. For ganske få år siden var der ikke mange der havde hørt om Pattinson, men så kom Twilight filmene. De gjorde øjeblikkeligt Pattinson til en superstjerne og et sexsymbol.
Meget af filmen er da også bygget op omkring Pattinson. Heldigvis viser at han rent faktisk er en strålende skuespiller, der formår at lægge Twiligt bag sig og kaste sig over mindre projekter, som han desuden selv har været med til at producere.
Tyler Hawkins (Pattinson) lever et rodløst liv, siden hans bror begik selvmord har han haft svært ved at finde mening med livet. Sammen med sin roommate Aidan(Tate Ellington) kommer han en sen aften i et slagsmål uden for en bar. Efterfølgende bliver han brutaliseret af en politimand(Chris Cooper) og smidt i fængsel. De to unge skal dog ikke sidde længe, Tyler's far(Pierce Brosnan) er stenrig og magtfuld og får på få øjeblikket de to løsladt, stik mod Tyler's vilje, han vil nemlig ikke have hjælp af faderen.
Aidan finder ud af at politibetjenten, der anholdte dem har en datter Ally(Emilie da Ravin) og får Tyler til at invitere hende ud så de kan få hævn. Det går dog ikke helt som planlagt og Tyler forelsker sig stort set øjeblikkeligt i Ally, der ligesom ham gemmer på en hemmelighed, nemlig at hendes mor er blevet myrdet foran hende.
Historien er velskrevet og Allan Coulter får det bedste ud af skuespillerne, Brosnan er god og Cooper er som altid overbevisende, De Ravin gør også en figur og Pattinson beviser at han er langt mere end letkøbte vampyrromancer.
Desværre er dialogen langt fra lige så godt skrevet som historien. Will Fetters debuterer med Remember Me som manuskript forfatter, og det kan mærkes. Han har haft en klar ide om hvilken retningen filmen skulle tage, desværre har han ikke hele tiden vist hvordan den skulle komme derhen, eller sådan føles det i hvert fald.
Det ændrer dog ikke ved at helhedsbillede af en ganske vellykket film, der mod slutningen tager en drejning der kommer meget uventet, og alligevel oplagt.

NYHEDSBREV










