| < Forrige | Næste > |
|---|
Sidste år havde makkerparret beståede af instruktøren Pierre Morel og forfatteren/produceren Luc Besson kæmpe succes med Taken. Filmen der havde Liam Neeson i hovedrollen blev fint modtaget og indspillede mere end 10 gange så meget som den havde kostet at producere.
Det glimrende mix af rå action, en simpel historie og voldsomme drab gik rent ind hos publikum. I From Paris With Love smider de mere fra samme skuffe på bordet, under en devise der må betegnes som "If it ain't broke - don't fix it". For selvom historien er en anden i denne film, så er det stort set samme opskrift.
Handlingen foregår endnu en gang i europa, og endnu en gang er det også byernes by Paris der må agere kulisse for Morel og Besson.
Der er dog en kæmpe stor forskel på Taken og From Paris With Love. Taken var medrivende, eksplosiv og cool og From Paris With Love er.. ja, dårlig.
John Travolta der skulle være underholdende og charmerende som den koldblodige superagent Charlie Wax er mest af alt irriterende. Det gør bestemt ikke historien nogen gavn at han skal have en Royale With Cheese (som i Pulp Fiction), filmen forsøger med alle midler at hive grin ud af publikum, men det virker desværre ikke.
Filmen nærmest helt ufattelig "Hollywoodsk", i sær baseret på det faktum at Luc Besson og Pierre Morel begge er franske. Stereotyperne er så karikeret at de er utroværdige. Der er fyldt med terrorister, og der er alle fra Kina eller Mellemøsten, og de er alle onde og fortjener at dø, hvilket retfærdiggør at Wax slår 40-50 stykker ihjel i løbet af filmens halvanden time.
I grove træk handler filmen om to agenter, den garvede superagent Charlie Wax spillet af John Travolta og nybegynderen James, der prøver at slå igennem, spillet af Jonathan Rhys-Meyer. På en vigtig mission bliver Wax sendt til Paris, hvor James allerede er. James' vigtigste opgave er at gøre som Wax siger, også selvom hans metoder er mildest talt uortodokse.
Det viser sig også hurtigt at James ikke var så god en menneskekender som han troede, og terroren pludselig kommer helt ind på livet af ham, men så er det jo godt han har Wax ved sin side, der ikke er bange får at slå på tæven.
Til filmens forsvar skal det naturligvis slås fast at filmen er en actionfilm, og ikke skal genopfinde den dybe tallerken. Actionscenerne og de drabelige skuddueller er da også fint lavet og flot instrueret af Morel. De er bare i et antal der gør at de drukner i hinanden og bliver mere og mere ligegyldige.
Hvis filmen skal betegnes med et ord, må det mest passende være: Banal. Både hvad angår skuespillet, handlingen og manuskriptet. Og hvad der skulle være en sjov Travolta, bliver mest af alt bare irriterende og utroværdig.
NYHEDSBREV
RSS feeds
