| < Forrige | Næste > |
|---|
A Nightmare on Elm Street fra 1984 var egentlig ikke noget kæmpe hit da den ramte biograferne. Men med tiden er filmen, der fik den "fantastiske" danske titel Morderisk Mareridt, dog blev en af de helt store klassikere på højde på Friday the 13th og Halloween.
Derfor er det da vel også kun passende, at Freddy Krueger ligesom "kollegaerne" Michael Myers og Jason Voorhees er klar til at skræmme en ny generation eller vækker grufulde minder hos trofaste fans.
Hvorvidt Samuel Bayers A Nightmare on Elm Street er en remake eller en reboot af Wes Cravens udgave fra 1984 er ikke så ligetil at besvare. Filmen har mange stort set identiske ligheder med den originale, hvilket sætter den i bås som et remake. Samtidig har den tilpas mange nye tiltag, til at den mere bør beskrives som et reboot. Dybest set er et reboot dog også blot et tiltag ,der skal genoplive en gammel traver, og det er præcis hvad A Nightmare on Elm Street gør.
Det positive ved dette aspekt er også at man uden problemer kan se filmen, også selvom man ikke kender Cravens original (hvilket man dog bør...) Samtidig er der så meget nyt i filmen, at man selv med 84' udgaven i baghovedet godt kan blive overrasket.
Hovedtrækkene i de to udgaver er dog de samme. I en amerikansk forstad begynder en gruppe af byens teenagere pludselig at få de samme drømme, om en vis Hr. Fred Krueger som de ellers umiddelbart ikke har nogen tilknytning til. Forældrene der åbenlyst skjuler noget for dem, slår det hen som almindelige mareridt. Men så begynder de at dø, og alvoren rammer og gamle dører, der skulle forblive lukket, åbnes. Det samme gør vejen til Freddy Kreugers verden - drømmene.
Filmen har fået meget kritik for at være unødvendigt og ligegyldig i forhold til Wes Cravens udgave. Det er da også svært ikke til dels at melde sig enig i denne kritik. Selvom Cravens udgave er 26 år gammel, og den har flere graverende fejl, fungerer den stadig ganske glimrende. Derfor kan denne Michael Bay producerede udgave godt virke overflødig.
Den nye Freddy
På samme måde kan man også se lidt nærmere den nye Freddy Krueger, som et det eneste interessante bekendtskab i den nye udgave. Jackie Earle Haley har fået den stort set umulige opgave at fylde Robert Englund sko. Og lad det være sagt med det samme, det lykkedes da heller ikke. Haley gør som sådan en god figur som den hjemsøgende Krueger, men det er mere sminke og effekterne der er lagt på hans stemme end det er Haley's præstationer. Robert Englund er en af gysergenrens mest elskede skuespillere på grund af hans Krueger portrættering. Jackie Earle Haley er næsten glemt inden rulleteksterne er slut.
A Nightmare on Elm Street er ikke nyskabende, den er ikke original, og den er egentlig heller ikke voldsom uhyggelig. Den er dog stadig et godt bud på en af årets bedre Hollywood gysere. Og om ikke andet kan den måske lære nutidens teenagere lidt om filmkultur og forhåbentlig give dem mere blod på tanden, efter at kigge tilbage i arkiverne, fremfor at støtte det evindelige Saw & co makværk, der bliver sendt på gaden i hobetal.
1, 2, Freddy's Coming for you.... og mon ikke der kommer en to'er.
RSS feeds
